Elektriker, automatiktekniker el.lign.

Profilbillede
dato

Brænder du for fejlfinding på maskiner og automationsudstyr, og drømmer du om at få en hverdag, hvor du vil få indsigt i forskellige high-end maskiner, så er du måske Esbjerg Mejeris nye medlem til elektrikerteamet. Arla Foods Esbjerg Mejeri er ved at blive udvidet for 1 mia. kr. Maskinparken og de tekniske løsninger, der er valgt, er fra allerøverste hylde med fokus på meget høj oppetid og optimalt vedligehold. Er det noget, som du kan se dig som en del af? Så læs videre. 

Om virksomheden og jobbet

Esbjerg Mejeri er ét af Arla Foods’ mest profitable mejerier, og ca. 400 medarbejdere holder mejeriet kørende i døgndrift. Du bliver en del af vedligeholdsafdelingen, hvor du og 40 andre dygtige kollegaer tager hånd om komplekse tekniske udfordringer på tværs af hele mejeriet. Høj oppetid på produktionsudstyret er afgørende for, at Esbjerg Mejeri når de fastlagte produktionsmål. Derfor vil du få en central rolle i virksomheden. Det inkluderer, at du kommer til at indgå i teamet for produktionsområdet, hvor høj faglighed og samarbejde er nøgleordene.

Sammen med dine kollegaer på dag-, aften- og nathold arbejder du med teknologisk udstyr, hvor du i løbet af en vagt løser mange spændende tekniske udfordringer. Det være sig både planlagte og akutte. 

Du vil indgå i et, for branchen meget attraktivt, 8 ugers rul. På 4 uger vil du arbejde 2 uger dagvagt, en uge skiftevis i aften eller nat, en 12 timers weekend og en uge fri. Herudover har du naturligvis dine normale 5 ugers ferie og 5 feriefridage.  

Om dig

Indgangene til jobbet kan være mange. Du har sikkert en elteknisk uddannelse som elektriker, automatiktekniker, automationsteknolog el.lign. Har du automationserfaring og lyst til at specialisere dig i den retning, er der store muligheder for dette sammen med automationsteamet. Esbjerg Mejeri har nemlig en bred vifte af forskellige automationsløsninger, som løbende skal opdateres og forbedres.

  • Du er omgængelig, udadvendt, kvalitetsbevidst og serviceminded.
  • Du overskuer let elmæssige sammenhænge, og hvordan mekaniske enheder skal arbejde sammen.
  • Du er "problemløseren", der får problemer løst og er i stand til at prioritere din tid.
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og trives med en åben og uformel omgangstone og et tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Du kan fejlfinde på både mekaniske og elektriske anlæg og er fortrolig med IT.
  • Det er et krav, at du taler og skriver dansk på et pænt niveau samt læser og taler engelsk på et rimeligt niveau.

Din praktiske erfaring er ikke afgørende, da vi giver dig den nødvendige oplæring bl.a. med en mentorordning og efteruddannelse. Har du gejsten, så skal teamet nok lære dig resten. Glæd dig til at blive en del af et team med 40 dedikerede vedligeholdsteknikere/ elektrikere, der alle går til opgaven med både højt humør og professionalisme.

Du tilbydes

Et spændende job i en innovativ virksomhed i vækst. Organisationen er kendetegnet ved en positiv og ligefrem kultur, hvor du kan se frem til en hverdag med stor frihed i udførelsen af dit arbejde og tillid til, at du gør det godt og driver udviklingen i den rigtige retning. 

På Esbjerg Mejeri bliver du en del af en teknologisk produktionsfacilitet, der er under kraftig udvidelse, og hvor alle aktivt bidrager til det gode arbejdsmiljø. Læring er en naturlig del af jobbet, og du kan se frem til at blive udfordret på dine tekniske evner inden for mange forskellige fagområder og lære nyt hver dag.

Ydermere tilbydes du en attraktiv gagepakke efter mejeribrugets overenskomst, funktionærlignende ansættelse, sundhedssikring, kantineordning og en aktiv personaleforening med 2-3 årlige arrangementer. 

Du får en ansvarsfuld rolle med spændende, varierende arbejdsopgaver i et team med godt sammenhold og høj faglighed. 

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til Pay-Back specialist rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@pay-back.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pay-Back specialist rekruttering ApS, Havdigevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet