BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiverer det dig at betjene og være tæt på ledelsen, og har du lyst til at bidrage til at skabe helhed og overblik? Kan du samtidigt se dig selv være den centrale person i afdelingens overordnede koordinering og administration, hvor du kan hjælpe med alt fra audits til mindre IT-support-opgaver, så er det her lige stillingen for dig. Hvem er vi:
Afdelingen for Hjertesygdomme dækker over et sengeafsnit med 18 sengepladser hvor der varetages udredning, observation og behandling af alle typer hjertemedicinske patienter.
Derudover har vi to ambulatorier (ét i Esbjerg og ét i Grindsted) som er delt op i specialfunktioner omhandlende arytmi/pacemaker, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og hjerterehabilitering, samt en forskningsenhed og et sekretariat
Derudover har vi Daghospitalet i Grindsted, som indeholder tre kirurgiske og tre medicinske specialer med ambulatoriefunktion.
Du vil ud over afdelingsledelsen indgå i et tæt samarbejde med de 3 oversygeplejersker, de 4 ledende overlæger, den ledende lægesekretær og herunder de mange medarbejdere.
Vi har et professionelt arbejdsmiljø, hvor vi uanset faglighed, hjælper hinanden for at skabe de mest hensigtsmæssige arbejdsgange. Der er fokus på ledelsesstøtte og opgaveglidning, hvor korte deadlines og skiftende opgaver forudsætter proaktivitet og omstillingsparathed. Vi lægger vægt på samarbejde, inddragelse, god trivsel og godt humør på tværs af enheder og faggrupper.
Vi søger:
En medarbejder, der - med høj faglighed, en positiv tilgang, stærke relationelle kompetencer, IT-færdigheder samt erfaring med styring og udvikling af driftsopgaver, kan sikre en ensartet og høj kvalitet i løsningen af driftsopgaverne.
Om du er uddannet sygeplejerske med en overbygning eller har en lignende uddannelse er ikke det vigtigste. Det er din erfaring og motivation.
Dine opgaver vil i hovedtræk ligge inden for følgende emner:
- Sekretariatsfunktion for forskellige udvalg med udfærdigelse af referater og bestilling af mødeforplejning.
- Bistå cheflægen med registrering af afvigelser i HosInfo.
- Være med til at styrke uddannelsen på afdelingen ved at støtte UAOL i de opgaver der løbende kommer – blandt andet hjælpe med uddannelsesprogrammer
- Fremsendelse af yngre lægers vagtplan
- Mødebooking og administrativ betjening af afdelingsledelsen
- Forbedringsarbejde ift. driftsopgaverne og de forskellige arbejdsgrupper
- Kvalitetsarbejde med opdatering af afdelingens kvalitetstavler, status og fokus på kvalitetsdatabaser.
- Redaktør for afdelingens intranet, Infonet, patientinformationer og lommekort, div. organisationsdiagrammer, slideshows og andre opslag.
- har erfaring inden for ovenstående opgaver
- har lyst og evne til at arbejde meget selvstændigt og planlægge egne opgaver
- kan arbejde struktureret og have en høj grad af ansvarsfølelse
- er fleksibel og har en positiv tilgang
- er god til at danne relationer
- bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefsygeplejerske: Pia Dahl på tlf.: 20583518. Mail: pia.nedergaard.dahl@rsyd.dk
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
I henhold til Sydvestjysk Sygehus’ personalepolitik bedes du til ansættelsessamtalen medbringe navn og telefonnummer på en reference.
Ansøgning og CV bedes fremsendt elektronisk via nedenstående link senest mandag d. 30. oktober. Samtalerne vil blive afholdt torsdag d. 2. november.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921187