BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at uddanne og kompetenceudvikle fremtidens ergoterapeuter? Har du lyst til at undervise, og motiveres du af at bruge din faglighed til at bidrage til udviklingen af den ergoterapeutiske praksis? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2024.
Dine arbejdsopgaver
Som adjunkt/lektor vil dine opgaver primært være undervisningsrelaterede og omfatte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og prøver på ergoterapeutuddannelsen samt i efter- og videreuddannelsesregi (EVU). Du vil skulle bidrage til udviklingen af ergoterapeutuddannelsen både i Esbjerg og Haderslev med det formål at skabe en sammenhængende uddannelse, hvorigennem de studerende tilegner sig en stærk professionsidentitet og deltager aktivt i undervisningen. Som en del af dette, arbejder vi med forskellige pædagogiske tilgange, og du vil derfor skulle deltage i forskellige former for pædagogisk og didaktisk udvikling. EVU-området er under udvikling og vi påser derfor særlige udviklingsopgaver indenfor dette område.
Din arbejdsdag vil således være varieret og præget af en tæt kontakt til studerende og samarbejde med kollegaer på ergoterapeutuddannelsen, fra de øvrige uddannelser og afdelinger på UC SYD samt eksterne samarbejdspartnere.
Din profil og baggrund
Vi søger en underviser, der kan undervise bredt inden for det ergoterapeutiske felt, herunder i ergoterapeutiske teorier og metoder. Det vil være en fordel, at du kan varetage undervisning inden for børneområdet og demensområdet. Det vil ligeledes være et plus med praksis- og undervisningserfaring, der kan anvendes i en efter- og videreuddannelsessammenhæng.
Vi forventer, at:
- du er ergoterapeut med en relevant master- eller kandidatuddannelse
- du har erfaring med undervisning og formidling
- du arbejder fokuseret og er i stand til at bevare overblikket, også i pressede perioder
- du både kan arbejde med stor selvstændighed og indgå i tæt samarbejde med såvel ledelse, som kolleger og studerende
- du er aktivt engageret og positiv i forhold til udviklingstiltag og løsning af nye opgaver
Ergoterapeutuddannelsen ved UC SYD er en del af Institut for sundhed og er placeret på campus både i Esbjerg og Haderslev. Undervisningen afvikles hovedsageligt med fysisk fremmøde og enkelte virtuelle forløb. Du bliver en del af en medarbejdergruppe med otte meget engagerede medarbejdere, som alle bidrager med en høj grad af videndeling og sparring, og som kender hinanden og de studerende godt.
Arbejdsmiljøet på uddannelsen er kendetegnet ved en positiv omgangstone og en anerkendende tilgang til hinanden.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts 2024 med ansættelsessted i Esbjerg. Der vil også være undervisningsaktiviteter på ergoterapeutuddannelsen i Haderslev, og du skal derfor påregne kørsel til begge campus. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst samt stillingsstruktur ved professionshøjskolerne.
I stillingen får du desuden:
- Gode muligheder for at være med til at udvikle ergoterapeutuddannelsen.
- En varieret dagligdag med tæt kontakt til og sparring med engagerede kolleger og studerende.
- En arbejdsplads, der er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet samt en anerkendende, tillidsfuld og nærværende relation til studerende og kolleger.
Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest 28.01.2024
- Stillingen er en fast stilling på fuldtid, 37 timer, med tiltrædelse 01.03.2024
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30.01.2024
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Malene Aagaard på 72662743.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968408