Adjunktur i Grundlæggende Musikpædagogik og Pædagogisk Udvikling
Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås et adjunktur i Grundlæggende Musikpædagogik og Pædagogisk Udvikling med undervisning på konservatoriets afdeling i Esbjerg. Stillingen er på deltid efter nærmere aftale og er til besættelse pr. 1.8.2025.
Stillingens omfang
- Varetagelse af undervisning i Grundlæggende Musikpædagogik
- Efter nærmere aftale mulighed for varetagelse af undervisning i øvrige pædagogiske fag i henhold til kvalifikationer
- Pædagogisk udviklingsarbejde
- Bidrag til udvikling af uddannelsesinstitutionen
- Studieadministrative opgaver efter nærmere aftale
Der foretages en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer, hvori der lægges vægt på følgende:
- En bred musikfaglig baggrund, herunder relevant konservatorieuddannelse
- Undervisningserfaring på konservatorieniveau dokumenteret gennem eksempler på anvendte undervisningsmetoder og -materialer
- Undervisningserfaring fra de musikalske fødekædeområder (f.eks. musikskoler, folkeskoler, efterskoler, højskoler, aftenskoler)
- Dokumenteret erfaring med udvikling af musikpædagogisk materiale
- Omfattende netværksrelationer og indsigt i fagområdet og det brede professionelle virkefelt for musikpædagoger – teoretisk, pædagogisk og formidlingsmæssigt
- Stærke samarbejdskompetencer, initiativ og engagement
Stillingen er tilknyttet SDMKs uddannelse som Musiker og Musikpædagogisk Udvikler (MPU) i Esbjerg, og den nye adjunkt vil være en central kraft i uddannelsen. Uddannelsen har bl.a. til formål at uddanne til et arbejdsliv med musikpædagogik og musikformidling for børn, unge og voksne. Der er fokus på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske fødekæde med ansættelse på musikskoler, folkeskoler, efterskoler, højskoler, aftenskoler m.m. De studerende har to hovedfag: grundlæggende musikpædagogik og et selvvalgt speciale. Disse kombineres til at skabe helt særlige musikpædagogiske profiler.
SDMK’s nye adjunkt forventes at indgå i et samarbejde med kolleger og ledelse om løbende fornyelse og udvikling af uddannelserne. Endvidere forventes det, at man deltager i møder og andre fællesaktiviteter på SDMK.
Endelig forudsættes det generelt, at man som ansat på SDMK har viljen og evnerne til at samarbejde og til at engagere sig konstruktivt i institutionens hverdag.
Det primære undervisningssprog er dansk, men det forventes, at underviserne kan kommunikere og varetage undervisning på engelsk, når det er relevant.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet og efter reglerne i Cirkulære af 4. februar 2022 om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.
Ansættelsesproceduren følger reglerne i bekendtgørelse nr. 1123 af 22/08/2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Inden rektor træffer afgørelse om ansættelse, finder der en faglig bedømmelse sted af alle ansøgere.
Der vil i forbindelse med rekrutteringen foranstaltes en praktisk undervisningsprøve. Denne vil finde sted den 1.5.2025.
Ansøgning
Evt. henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til vicerektor Christina Holm Dahl på mail chd@sdmk.dk eller tlf. 4414 0953 efter uge 7.
Ansøgning og relevant dokumentation (CV/eksamensbeviser) sendes via konservatoriets e-rekrutteringsssystem senest den 14.3.2025. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
SDMK betragter forskellighed som en ressource og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade , 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ccdd830e-d1f6-403f-8645-e0d599b45c60