BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Administrativ medarbejder til Fritid
der brænder for god service, digital administration og talbehandling
Vi søger pr. 1. december 2023:
En administrativ medarbejder, som er kommunikativ stærk og har lyst til at arbejde med fritidsområdet, hvor det faglige fællesskab omkring administration af foreningsområdet vil blive det primære arbejdsområde.
Du skal kunne lide dialogen med foreningerne via telefon, it-systemet, mails og fysisk kundeservice, da servicering af foreningerne ud fra et politisk vedtaget serviceniveau er i fokus.
Da stillingen indeholder en stor berøringsflade til foreningerne, vægter vi ansættelse af en udadvendt person med gode kommunikative og skriftlige kompetencer, men samtidig også en person, der kan arbejde struktureret indenfor rammerne på området. Stillingen indeholder også administrationen af en række tilskud, og det er derfor også vigtigt, at du kan lide talbehandling og har økonomisk forståelse.
Fritid er:
En administrativ enhed i forvaltningen Fritid Sundhed & Omsorg, som varetager en række opgaver indenfor foreningsområdet, bl.a. administration af tilskud, booking, drift af fritidsfaciliteter m.v. i forhold til ca. 500 foreninger i Esbjerg Kommune, samt administration af talentidrætsordninger og deltagelse i større og mindre projekter, både i forhold til serviceniveau, faciliteter, politiske beslutninger m.m.
Vi er 10 personer i Fritid.
Vi forventer, at du:
- Besidder stærke kommunikative og administrative kompetencer.
- Har it-forståelse, som gør dig i stand til at arbejde i flere forskellige systemer og forstå sammenhænge i de enkelte systemer.
- Kan arbejde struktureret og formår at løse opgaver, som også vil have et økonomisk fokus.
- Er administrativt uddannet, og at du måske endda har kommunal erfaring.
- Har en grundlæggende metode, der sætter dig i stand til at tilegne dig ny viden og bruge denne i det daglige arbejde.
- Er udadvendt som person og har gode sociale kompetencer og evner at samarbejde, både med nære kolleger samt interne og eksterne aktører.
- Formår at skabe accept af de beslutninger, der træffes med afsæt i det politisk vedtagne serviceniveau.
- Kan formulere dig klart og tydeligt, både på skrift og i tale.
- Kan bevare overblikket og trives i en afvekslende og til tider travl hverdag.
- Kendskab til og forståelse for foreningsområdet.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Booking og gebyropkrævning for kommunale faciliteter.
- Administration af aftenskoleområdet, herunder beregning og udbetaling af tilskud.
- Administration af folkeoplysende fritids- og ungdomsklubber, herunder beregning og udbetaling af tilskud.
- Beregning og udbetaling af medlems- og grundtilskud samt lederuddannelsestilskud til foreninger.
- Sommerferiesjov for skolebørn – deltagelse i planlægningsgruppen.
- Administrative opgaver på folkeoplysningsområdet.
Hvis det lyder som en spændende udfordring for dig, så kan vi tilbyde:
En 37 timers stilling blandt engagerede og humørfyldte kolleger. Arbejdet er præget af høj faglighed, afvekslende opgaver og indflydelse på opgaveløsningen.
Du skal kunne lide en arbejdsdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen vil bringe og kunne bevare overblikket i pressede situationer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birthe Nørgreen, tlf. 76 16 18 52 / 27 24 50 74.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
Der holdes samtaler mandag den 30. oktober 2023.
Ansøgningsfrist
Søndag den 22. oktober 2023
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c3941529)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Esbjerg kommune, Torvegade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921670