Afdelingslæge til delestilling mellem Afsnit for Blodsygdomme og Enhed for Lindrende Behandling, i Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling, Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Speciallæge i hæmatologi søges til det hæmatologiske speciale i Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling på Esbjerg Sygehus En stilling som afdelingslæge i Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende behandling er ledig til besættelse 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i hæmatologi med brede hæmatologiske kompetencer samt bred erfaring inden for intern medicin og med interesse for palliation. Stillingen er en delestilling mellem hæmatologien og Enhed for Lindrende Behandling. Der vil derudover være krav om deltagelse i stuegang på Lungemedicinsk Sengeafsnit. Den endelige fordeling mellem specialerne aftales ved ansættelse.

Afsnit for Blodsygdomme

Afsnit for Blodsygdomme varetager udredning, diagnostik og behandling af patienter med lymfekræft, myelomatose, kroniske leukæmier og myeloproliferative sygdomme samt benigne hæmatologiske sygdomme.

Specialet er for øjeblikket bemandet med 2 overlæger og 4 afdelingslæger. Der er derudover en ekstern klinisk lektor med funktion ift. kandidatuddannelsen i medicin og det tilhørende stamafdelingskoncept. Konceptet indebærer at de kandidatstuderende igennem hele uddannelsesforløbet har en fast tilknytning og tilhørsforhold til en bestemt stamafdeling og et speciale. Specialet har læger i uddannelsesforløb i klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling til intern medicin og i hoveduddannelse.

Blodsygdomme Ambulatorium varetager ambulant funktion med udredning af hæmatologiske sygdomme og behandling inden for malign og benign hæmatologi. Til ambulatoriet er tilknyttet dagsengsafsnit, hvor der gives kemoterapi, antistofbehandling og transfusioner, samt foretages knoglemarvsundersøgelser. Til ambulatoriet er knyttet projektsygeplejerske og afdelingen deltager i såvel nationale som internationale kliniske behandlingsprotokoller. Ansøger forventes at have interesse i protokolleret behandling og deltage aktivt heri.

Ud over behandling af høj kvalitet prioriterer afdelingen veltilrettelagte patientforløb, hvor høj grad af patienttilfredshed er i fokus.

Enhed for Lindrende Behandling

Enhed for Lindrende Behandling er et selvstændigt afsnit i afdelingen.

Enheden arbejder tværfagligt. Samlet er der 14 ansatte bestående af følgende faggrupper: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykolog og socialrådgiver.

Enhed for Lindrende Behandling arbejder overordnet på at udvikle og implementere en helhedsorienteret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom. Der er tale om patienter med maligne såvel som non- maligne uhelbredelige diagnoser med svær kompleksitet og stor symptombyrde.

Enhedens kliniske funktioner dækker blandt andet

  • ”Udefunktion”, hvor enheden varetager symptombehandling af alvorligt syge patienter i hjemmet.
  • Tidlig palliativ indsats, hvor patienter ind visiteres i et kortere forløb tidligt i sygdomsforløbet.
  • Varetagelse af den lægelige behandling på Hospice Sydvestjylland, Esbjerg.
  • Rådgivning og tilsyn på indlagte patienter på Esbjerg Sygehus inkl. deltagelse i strukturerede konferencer på afdelinger med stort flow af palliative patienter.
  • In-house funktion på alle relevante kliniske afdelinger.
Ud over den kliniske funktion har enheden ansvar for udvikling og forbedring af den palliative indsats gennem undervisning, udviklings- og forskningsprojekter både i primær- og hospitalssektoren.

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling

Det hæmatologiske speciale er en del af Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling. Afdelingen blev dannet i maj 2021 i forbindelse med en organisatorisk ændring med etablering af fire selvstændige medicinske afdelinger. Afdelingen råder over et fælles sengeafsnit med 23 senge. Sengeafsnittet har patienter fra alle tre specialer samt patienter inden for den mere brede interne medicin og i nogen grad infektionsmedicin. Afdelingen har på lægesiden et samlet stuegangshold med læger fra de tre specialer samt en infektionsmediciner 2-3 dage pr. uge. Afdelingen er beliggende i D bygningen i nye, lyse lokaler med enestuer. De tre specialer har selvstændige ambulatorier, Mave og Tarm Ambulatoriet deler fysiske rammer med Gigt og Bindevæv Ambulatoriet, mens Blodsygdomme Ambulatoriet deler fysiske rammer med de kirurgiske ambulatorier og endoskopifunktionen.

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium varetager ud over almindelig ambulant funktion, diverse infusionsbehandlinger, ascitestapninger, leverbiopsier samt øvre og nedre skopier. Gigt og Bindevæv Ambulatorium varetager udredning og behandling af reumatologiske sygdomme, og har derudover funktion med MAS/MUP (Mistanke om Alvorlig Sygdom/Metastase Uden kendt Primærtumor).

Enhed for Lindrende Behandling er organisatorisk en del af afdelingen, men har i høj grad selvstændig funktion i dagligdagen. Enheden deltager på udvalgte afdelingskonferencer og yder sparring ift. blandt andet palliative forløb i afdelingen. Enheden har ingen sengepladser. Afdelingens konferencer består dels af fælles konferencer og undervisning. Derudover afholdes daglige konferencer i de enkelte specialer. Konferencerne har fokus på uddannelse samt drift og kvalitetsarbejde. Afdelingen har en afdelingsledelse, som består af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledergruppen udgøres derudover af fire ledende overlæger (en fra hvert speciale og en fra Enhed for Lindrende Behandling), tre oversygeplejersker (en for sengeafsnittet, en for ambulatorierne, samt en for Enhed for Lindrende Behandling), den uddannelsesansvarlige overlæge, en forskningsansvarlig, en overlæge ansvarlig for sengeafsnittet samt en ledende lægesekretær.

Sengeafsnit - Lungesygdomme

Sengeafsnit D1 er et medicinsk afsnit med 25 senge og 2 ØNH senge. I sengeafsnittet modtages hovedsagelig patienter med lungemedicinske problemstillinger, herunder pallierende behandling af lungecancerpatienter samt andre terminalt lungesyge, men også patienter med generelt intern medicinske problemstillinger.

Afsnittet ligger i en helt nybygget sengebygning, hvor der udelukkende er enestuer.

Der er i afdelingen mulighed for NIV af KOL-patienter med akut respirationssvigt. Der behandles også respirationssvigt med HFNO med Airvo2. Begge behandlinger er sygeplejestyrede.

Kronisk syge lungepatienter og lungecancerpatienter i pallierende fase modtages direkte i afdelingen.

Esbjerg Sygehus er bariatrisk center (180-250 kg). Enkelte af disse patienter indlægges med NIV krævende respirationsinsufficiens som også behandles i afdelingen.

Sengeafsnittet har både ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Begge faggrupper med bred faglig viden og kompetencer. Der gøres en ære i at samarbejde tværfagligt omkring patienten samt give patienten den bedst mulige behandling og pleje.

Vagtstruktur

Afdelingens læger dækker vagter i Fælles Akutmodtagelses (FAM) medicinske vagthold. Vagtholdet består aktuelt af to forvagter (fælles for kardiologi og medicin), fælles mellemvagt, medicinsk bagvagt 2 samt medicinsk (og kardiologisk) bagvagt 1. Sidstnævnte er speciallæge.

KBU læger, introduktionslæger og HU læger i almen medicin er ansat i en fælles medicinsk gruppe, som ledes i fællesskab mellem cheflægerne fra de medicinske afdelinger. Øvrige HU læger og speciallæger er ansat i de enkelte afdelinger og specialer. Denne struktur er etableret 1. januar 2022.

Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer på Esbjerg Sygehus (kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, lungemedicin, nefrologi, medicinsk gastroenterologi, reumatologi).

Som afdelingslæge forventes man at deltage i bagvagt 1 samt evt. weekendarbejde. Bagvagt 1 er en to-delt vagt med tilstedevær. Aktuelt er der 23 læger i vagtlaget.

Vi forventer en ansøger, som

  • er speciallæge i Intern medicin: Hæmatologi
  • har interesse for palliativ indsats med udgangspunkt i sygehusets strategi for dette
  • er indstillet på oplæring og uddannelse indenfor palliativ medicin, samt at deltage aktivt i Enhed for Lindrende Behandlings arbejde
  • fokuserer på samarbejde på tværs af afdelingens specialer med de udviklings- og optimeringsmuligheder, der ligger i dette
  • deltager aktivt og konstruktivt i samarbejdet på tværs af sygehuset inkl. konstruktivt samarbejde med akutfunktionen, de parakliniske specialer og den palliative indsats
  • understøtter og deltager aktivt i etablering af et godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • har interesse for den bredere interne medicin og byder positivt ind ift. stuegangsfunktion på Lungemedicinsk Sengeafsnit
Vi tilbyder

  • En relativt ny afdeling, som stadig er i en proces med helt at finde sine endelige former. På den bagrund er der stor mulighed for at sætte sig præg og få indflydelse
  • Sparring med en afdelingsledelse, som arbejder med inddragende og dialogbaseret ledelse og som prioriterer trivsel og udvikling højt
  • Stor selvstændighed med mulighed for selv at sætte sit præg på stillingen
  • Klinisk arbejde i to afdelinger med højt fagligt niveau i alle specialer
  • Mulighed for og forventning om fortsat faglig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst med Yngre læger. Der indhentes børneattest.

Yderligere oplysninger

Øvrige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Lone Klinge, tlf. 2156 0813 (Lone.Klinge@rsyd.dk) eller AC medarbejder Rikke Riber Zachariassen (Rikke.Riber.Zachariassen@rsyd.dk)

Esbjerg Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår
Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.

Ansøgningen

Fremsendes elektronisk med relevante bilag. Ansøger bedes forholde sig konkret til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2024. Samtaler afholdes løbende i perioden.

Forventet tiltrædelse 1. marts 2023 eller efter aftale.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet