Alsidig kommunikationsmedarbejder og PA til Center for Landdistriktsforskning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at bringe dine kompetencer med kommunikation i spil i et forskningscenter med høje ambitioner? Har du et strategisk blik og politisk tæft? Så er vores stilling ved Center for Landdistriktsforskning (CLF), Institut for Statskundskab, Esbjerg, noget for dig. 

Dine opgaver

CLF er en anerkendt og stærk profil inden for landdistriktsforskning nationalt og internationalt. Som vores kommunikationsmedarbejder er det din opgave at skabe og drive centrets kommunikation og sætte vores aktiviteter på landkortet. Du får derudover en PA-funktion for centrets forskere.

Som vores kommunikationsmedarbejder og PA: 

  • har du hovedansvaret for CLF’s kommunikation. Det indebærer at lægge den strategiske retning og formidle vores forskning og andre aktiviteter. Opgaverne er bl.a. at vedligeholde vores hjemmeside, sociale medier og pressearbejde. Du har derudover en rådgivende funktion og giver kommunikationssparring til centrets forskere. 
  • indgår du i vores policy-arbejde, herunder at holde møder med politiske interessenter og udarbejde policy brief på baggrund af udvalgte forskningsrapporter. 
  • understøtter du centrets forskere, bl.a. i mødeaktiviteter samt planlægning og afholdelse af events. Du vil derudover i et vist omfang skulle udføre administrative opgaver og bistå med øvrig drift i tæt samarbejde med det administrative personale. 

Din profil

Du skal gerne have en kommunikationsfaglig baggrund eller lignende. Det er ikke vigtigt for os, om du har mange års erfaring eller er nyuddannet, så længe du er motiveret for at formidle specialiseret og faglig viden på højt niveau, så det bliver let tilgængeligt for forskellige interessenter. 

Du bliver en del af en kompleks organisation med mange aktører og interesser. Du skal derfor kunne samarbejde med forskellige faggrupper og samarbejdspartnere, internt såvel som eksternt. 

En af dine første opgaver bliver at lægge en kommunikations- og policystrategi og være med til at udarbejde centrets nye vision sammen med centrets øvrige medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, har strategisk sans, er kvalitetsbevidst og nysgerrig. 

Det er en fordel, hvis du kan formidle på både dansk og engelsk. 

Om centret

CLF er et forskningscenter på Syddansk Universitet med pt. 12 tilknyttede forskere. Organisatorisk hører centret under Institut for Statskundskab i Odense, men centret er fysisk placeret i Esbjerg. Din dagligdag vil derfor være i Esbjerg. 

CLF er en anerkendt og stærk profil inden for landdistriktsforskning nationalt og internationalt. Vi samarbejder bredt med andre fagmiljøer og aktører i landdistrikterne om at belyse komplekse problemstillinger i land- og yderområderne. Vores forskning er anvendelsesorienteret og skal kunne anvendes i praksis til gavn for mennesker, der bor og arbejder i landdistrikterne. Du kan læse mere om centret her

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, gode kolleger og mulighed for medbestemmelse og faglig udvikling. Det er derudover muligt at tilrettelægge sin tid og sine opgaver, så det skaber en god work-life-balance. 

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte centerleder Egon Noe på e-mail: enoe@sam.sdu.dk eller telefon: 6550 3613.

Stillingen ønskes besat 1. april 2024 eller snarest muligt.

Stillingen er en fast stilling på 30 timer om ugen. 

Arbejdsstedet er på Campus Esbjerg, og arbejdstiden er fleksibel. 

Ansøgningsfristen er 15. februar 2024 kl. 23.59.59.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.  

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Ingen dokumenter i forbindelse med ansøgning bør indeholde CPR-nummer – ellers skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Degnevej, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet