Analysekonsulent med interesse for dashboard, analyse og formidling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er din styrke analyse og datahåndtering? Har du evnen til at arbejde i datastrukturer og formidle komplicerede analyser? Så skal du se nærmere på dette job som analysekonsulent i team Analyse og Data hos UC SYD.

Som en del af Analyse og Data er du med til at definere måden, vi arbejder med data på hos UC SYD.

Vi søger en kollega til vores team, der vil bidrage med at skabe overblik over data og omsætte institutionens behov til brugbar afrapportering i form af dataleverancer, analyser og rapporter. Jobbet består i høj grad af at finde sammenhænge i data og finde ud af hvordan nuancerne formidles til beslutningstagerne. Du vil indgå som en del af et tværfagligt team, som har ansvar for at løse konkrete problemstillinger på tværs af institutionen ved at udvikle værktøjer og analyser til brug i det daglige arbejde.

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne profiler til at søge.

Om jobbet
Arbejdet vil bestå af at udvikle og drifte dashboards i Microsoft Power BI. Dine opgaver vil blandt andet være databehandling, strategisk analyse og datakvalitetskontrol. Derudover skal du kunne videreformidle indholdet i data, så budskabet fra komplicerede analyser står knivskarpt.

Du kommer til at formidle data til ledere og beslutningstagere i organisationen, som de ikke vidste de havde brug for.

Eksempler på opgaver i stillingen er:

  • Udvikling og drift af dashboards i Microsoft Power BI.
  • Udarbejdelse af analyser.
  • Udvikling og implementering af nye processer i samarbejde med kollegaer.
  • Udforme korte skriftlige notater.
  • Meget forskellige ad hoc-opgaver i en data-ung organisation, og du skal derfor kunne lide at blive udfordret af at udvikle og tænke ”ud af boksen” med henblik på at understøtte ledelsen i organisationen.
Din profil og baggrund
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. på kandidatniveau eller tilsvarende. Alternativt kan du have erhvervet tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Vi forventer, at du har stærke kompetencer i at anvende Excel. Udover Excel anvendes Microsoft Power BI til datafremvisning og hvis det er nødvendigt, oplæres du heri.

Du har praktisk erfaring med databehandling og dataanalyse. Du har mod på at skabe et bedre beslutningsgrundlag ved at se mønstre og skabe viden ud fra komplekse datastrukturer og problemstillinger. Du har flair for dataanalyse og kan samtidigt proaktivt omsætte indsigten herfra til viden og konkrete løsningsmuligheder.

Du skal kunne indgå aktivt i samarbejdet på tværs af faggrupper og bidrage til, at løsningerne opnår den højeste kvalitet.

Som person forventer vi, at du:

  • er vild med data og kan sammenstille og analysere store datamængder fra forskellige kilder og er god til at overskue komplekse sammenhænge
  • kan oversætte hvad data viser til institutionen
  • gerne erfaring med Microsoft Power BI eller lyst til at lære det
  • kan samarbejde bredt i en organisation med mange fagligheder
Om afdelingen
Stillingen er placeret i Analyse og Data med reference til souschefen.

Analyse og Data er en del af Økonomi, som omfatter fire teams: løn, projektøkonomi, analyse og data samt økonomi.

Den samlede afdeling består af ca. 20 medarbejdere fordelt på hhv. Campus Esbjerg og Haderslev. Økonomi varetager alt fra almindelige driftsopgaver af økonomisk karakter til tværgående projektopgaver, hvor Økonomi deltager som aktiv sparringspartner i forhold til den resterende del af organisationen.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Det primære arbejdssted vil være Campus Esbjerg. Der vil kunne forekomme arbejde på de øvrige campusser.

Information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Nikolaj Sørensen på tlf. 7266 5053.

Ansøgning
Synes du at stillingen lyder som den rigtige for dig, skal du sende os din ansøgning og cv via linket senest den 21. januar 2024 klokken 23.59. Første samtale forventes afholdt den 25. januar 2024 og en eventuel anden samtale den 29. januar 2024. Der vil indgå en case til første samtale, der sendes i forbindelse med indkaldelsen til samtalen.

Samtaler forventes afholdt på campus Esbjerg.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet