Ansvarsbevidst rollemodel søges til en stilling som vagtansvarlig

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du elske at boltre dig på 8000 m2 lagerareal? Trives du i en rolle hvor du hele tiden er et skridt foran, og hvor andre kommer til at spejle sig i dig? Kan du træffe selvstændige beslutninger? Får du julelys i øjnene ved tanken om at skulle motivere og udvikle dine kolleger? Så er vi allerede nu godt på vej til at være et rigtig godt match!

Hos Kids-world er vi på udkig efter DIG der har lyst til at indtage lagergulvet som var det dit eget de næste mange år frem i tiden.

 

Læn dig tilbage, smæk fødderne op .. Nu skal du høre lidt om hvem vi er:

Vi er en gammel spiller på markedet efterhånden, vi kan i år fejre vores 18 års fødselsdag. Vi har derfor, hvis vi selv skal sige det, efterhånden rigtig godt styr på det der lager. Vi har prioriteret at spare en masse skridt og kræfter hos vores medarbejdere, og har derfor investeret i et autostore-anlæg. Du kommer derfor til at arbejde side-om-side med vores (kæmpe) store robotanlæg, og anlægget skal vi nok sørge for du bliver rigtig gode venner med 😊

Hos os bliver du en del af et sundt velfungerende lagerteam hvor størstedelen af medarbejderne er i alderen fra 18-30 år. Nogle er endda helt ned til 13 år, da vi vægter det sociale ansvar højt og elsker at give de helt unge muligheden for at snuse til arbejdslivet tidligt. Lageret består af ca. 50 topmotiverede, dedikerede og superseje kommende kollegaer, fordelt på både fuldtids- og deltidsansatte. Vi elsker at kunne tilbyde vores medarbejdere forskellige arbejdsopgaver, vi vil så nødigt have at nogen skulle kede sig. Arbejdsopgaver kan foregå i alle afdelinger af warehouse: Pluk og pak, varemodtagelse samt returafdeling. 

Visionen for Kids-world er at blive alle børnefamiliers foretrukne webshop, og vi er godt på vej! Det er vi takket være et fantastisk team, der alle har virksomhedens værdier tæt under huden. Vi nærer en enorm stor respekt for hinanden, vi vægter samarbejdet højt, hvilket hos os kommer til udtryk i, at vi alle til enhver tid løfter i samlet flok.

 

Hvem søger vi?

Vi har ikke de store krav til hvad du kommer med af baggrund.

Det der vil betyde rigtig meget for os, er at du: 

  • Har et godt overblik og bevarer dette når det går stærkt.
  • Er mødestabil, og forstår vigtigheden af din rolle
  • Er ansvarsbevidst og tager dine arbejdsopgaver seriøst.
  • Er fleksibel både ift. arbejdstider og vagter, men også at du er åben for øvrige arbejdsopgaver som du løbende bliver allokeret til, ud fra interesse og kompetencer.
  • Er omstillingsparat, idet vi har alt in house – Hvis vi får en god idé handler vi hurtigt på den.
  • Er effektiv og trives i en uforudsigelig hverdag, hvor tempoet er højt
  • Er en god kommunikator, og kan tage de svære samtaler hvis det er nødvendigt på dine vagter.

 

Hvad skal du lave?

Du bliver en del af et team på i alt 8 vagtansvarlige, hvor I deles om dagene. Som vagtansvarlig ligger det største ansvar i aften- og weekendtimerne, hvor du kommer til at stå med ansvaret på ”dine” dage. Med dit gode energifylde humør, vil du have det store forkromede overblik, hvilket du bl.a. formår med dine lange skridt der altid er en snes foran de andre. Du får en vigtig rolle i oplæringen af nye kollegaer, ud fra vores Social Buddy-ordning. Med dit falkeblik og ordentlighed, sikrer du dig at deadlines og generelle arbejdsprocedurer overholdes og udføres. Du kommer ligeledes til at deltage i det daglige arbejde på lageret, hvilket bl.a. består af:

  • Pluk og pak af ordre både fra vores manuelle lager men også fra vores robotlager
  • Udpakning og behandling af returvarer.
  • Indlagring og oprettelse af varer til vores robotlager.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

 

Det praktiske

Vi tilbyder en ansættelse på 32-37 timer om ugen. Dine arbejdstider vil ligge i lageret åbningstid, som er: Mandag til fredag 08.00-20.30, lørdag 08.00 – 16.30 samt søndag 08.00 – 17.30 

Som udgangspunkt kan du forvente at du vil have én fast lukkevagt i ugen, samt weekendarbejde hver 4. weekend hvor du på de vagter kommer til at have ansvaret.

Med vores strukturerede onboarding sørger vi selvfølgelig for at klæde dig godt på til stillingen. 

 

Hvorfor skal du lægge dine vigtige ansvarsbevidste skridt på lagergulvet hos netop os?

Udover at få muligheden for at boltre dig på 8000 m2, på et topmoderne lager er der selvfølgelig også andre fordelagtige aspekter ved at komme ind i Kids-world-universet. Vi er en virksomhed med værdierne på plads. Vi har en stor respekt for hinanden, og vi rykker alle sammen i bussen når det er nødvendigt. Vi står sammen om arbejdspladsen, og vi hjælper hvorend det er nødvendigt. Vi har hjertet med i alt vi foretager os, og dét vil du komme til at mærke helt fra start. 

Vi har frokostordning du til en fordelagtig pris kan blive en del af. Kaffe/the samt frugt er også til fri afbenyttelse. Vi har en gennemgående jysk nede-på-jorden omgangstone og så klasker vi os dagligt på lårene af grin over vores forskelligheder og de fejl vi selvfølgelig alle begår. Dine skønne kolleger glæder sig til at høre alt om hvad din weekend er gået med, og vi ser frem til at skåle med dig til en af vores mange sociale arrangementer vi har gennem året. 

Du bliver ansat under HK´s overenskomst og hos os får du bl.a. pensionsordning, fritvalgskonto, mulighed for sundhedsforsikring, 5 ferie fridage samt mulighed for fordelagtige køb i shoppens varesortiment. 

Stillingen er med opstart hurtigst muligt, og opslaget vil blive taget ned når rette person er fundet.

Vi ser frem til at læse din motiverede ansøgning samt CV, som du kan sende til os via linket "Ansøg".

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sanne Aldenborg på tlf. 40408009.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kids-world, Smedevej 6, 6710, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013315

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet