Arkivassistent ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet tilgang af opgaver er en nyoprettet stilling som arkivassistent ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv ledig med ansættelse fra den 1. november 2023 eller snarest derefter. Tjenestetiden er 37 timer ugentligt.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv er en kommunal institution med ansvar for indsamling, bevaring og formidling af såvel kommunale arkivalier som arkivalier af privat oprindelse med tilknytning til Esbjerg. I arkivet er der 13 ansatte, heraf fire i kommunearkivsektionen. Endvidere er der ca. 25 frivillige tilknyttet arkivet.

Opgaver
Din hovedopgave bliver at deltage i kommunearkivsektionens arbejde med besvarelse af forespørgsler og arkivbestillinger fra borgere, ansatte ved Esbjerg Kommune, andre myndigheder m.v., dvs.

  • ekspedere rekvirerede sager og dokumenter fra Esbjerg Kommunes papirarkiver og digitale arkiver
  • besvare forespørgsler
  • medvirke ved behandling af adgangssager og egen acces-sager (fx børnesager), dvs. fremfinding og screening af ikke-umiddelbart tilgængelige arkivalier

Herudover vil du i varierende omfang deltage i kommunearkivsektionens øvrige opgaver:
  • registrere bevarede kommunale arkivalier i arkivets registreringsprogram Arkibas
  • klargøre arkivalier til permanent opbevaring
  • kassere kommunale arkivalier efter gældende lovgivning
Desuden vil du indgå i bemandingen af arkivets læsesal.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan fx være kontoruddannet eller have en akademisk uddannelse. Det afgørende er, at du kan se dig selv i ovenstående opgaver med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Vi forventer, at du
  • har viden om/kendskab til kommunal administration. Arkiverfaring kan være en fordel, men er ikke en forudsætning, da oplæring vil finde sted
  • er mødestabil, serviceminded og kan kommunikere og samarbejde på alle niveauer
  • kan arbejde selvstændigt, også i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
  • er energisk, fleksibel, initiativrig og arbejder målrettet
  • har en positiv indgangsvinkel til opgaveløsningen, er ærlig og udadvendt

Praktiske oplysninger
Ansættelsesstedet er Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, men der vil også blive arbejdet i arkivets lokaler under Esbjerg Rådhus, Hovedbiblioteket m.m. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for hjemmearbejde. Arbejdstidens placering aftales nærmere. Der er mulighed for fleks.

Løn efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere information
Spørgsmål til stillingen kan rettes til lederen af kommunearkivsektionen Per Reszka Dybbro tlf. 29 43 04 58.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 13. oktober 2023



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Torvegade 47, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913851

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet