Barselsvikariat: Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ Koordinator søges til spændende specialer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr. 1. oktober 2024 eller snarest søges lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til barselsvikariat på 37 timer ugentligt med gode muligheder for senere fastansættelse i en afdeling, der tæller 4 stærke medicinske specialer; Mave- og Tarmsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme, Blodsygdomme og Enhed for Lindrende Behandling.

Hele afdelingens sekretærteam består af 10 fagligt dygtige sekretærer, hvoraf 4 er tilknyttet ovenstående team, hvor du vil blive den 5.
Udover de daglige administrative ambulatorie- og sengeafsnitsopgaver har vi i sekretærgruppen fået en ny spændende funktion i vores ambulatorie, som skal varetage ad hoc opgaver, såsom patienttransportbestilling, hjælpe med nye tider til patienterne, varebestilling og meget mere. Det er en funktion, som varetages på skift i et rul blandt sekretærerne.

Som vores nye kollega vil du blive en del af en harmonisk og faglig stærk kollegagruppe med fokus på faglighed, udvikling og trivsel, der udgør en vigtig del af vores tværfaglige team, og som er med til at sikre den højeste kvalitet i vores patientforløb. Vi er et team, som er meget selvstyrende og har stor medindflydelse på arbejdstid samt ferieplanlægning.
Vi er en afdeling, som har et tæt samarbejde blandt sekretærgrupperne samt med de øvrige faggrupper på tværs i specialerne - vi vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Stillingen er placeret i Blodsygdomme Ambulatorie, hvor arbejdsopgaver for Enhed for Lindrende Behandling også indgår.

Specialerne du vil være tilknyttet:

Blodsygdomme Ambulatorium behandler blodkræft, knoglemarvskræft, lymfekræft, mangeltilstande samt sygdomme med overproduktion af blodets celler.
Afsnittet består af et sengeafsnit, et ambulatorium, samt et dagsengeafsnit
Enhed for Lindrende Behandling beskæftiger sig med patienter med alvorlig livstruende sygdom med særlig komplicerede problemstillinger af fysisk, psykologisk eller social karakter. Målet for behandlingen er, at patienten opnår bedst mulig lindring.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Skrivning af henvisninger og korrespondancebreve samt breve ud af huset
  • Registrering og kodning i EPJ-syd
  • Booking af patienter i Bookplan samt blodprøvebestilling
  • Telefonbetjening – både eksternt og internt
  • Befordring
  • Diverse korrespondancer mellem læge, patient, sygeplejersker og andre samarbejdspartnere
  • Ad hoc funktion i ambulatoriet
  • Diverse administrative opgaver
Vi forventer, at du:

  • Er rutineret bruger af IT, gerne med kendskab til EPJ-syd og Bookplan
  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde både selvstændigt og samarbejde med dine kolleger
  • Er omstillingsparat og ser muligheder ift. nye arbejdsopgaver/funktioner
  • Er holdspiller, arbejder struktureret og er god til at prioritere og koordinere
Modsat tilbyder vi dig at blive en del af et spændende speciale og afdeling i udvikling, som drives af dedikerede kolleger, som vil værdsætte dig og dine input i afdelingens fremtidige løsning af vores kerneopgave.
Din ansøgning:
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning senest den 6. september 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos Ledende lægesekretær Tine Rahr Kristensen på tlf. 21745735, og du er selvfølgelig også meget velkommen til at komme forbi og se vores afdeling.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099354

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet