Bioanalytiker til Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIL DU GØRE EN FORSKEL? SÅ SØG STILLINGEN SOM BIOANALYTIKER TIL KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, BLODBANKEN. På Sydvestjysk Sygehus, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Immunologi har vi brug for to bioanalytikere pr.1.marts 2024 eller efter aftale. Der er tale om 1 barselsvikariat og 1 fast stilling.

Det er to 37 timers stillinger med blandede vagter, dag, aften og nat.

Arbejdsområdet er primært klinisk immunologi og blodtapning, men omfatter også opgaver i biokemi såsom blodprøvetagning /EKG.

På immunologisk afdeling udfører vi bl.a.:

  • Blodtypebestemmelse, BAC- og screentest.
  • Blodtypeserologiske specialanalyser, herunder antistofidentifikation.
  • Udlevering af blodkomponenter.
  • Tromboelastometri på Rotem Sigma.
  • Virusprøver på Liaison XL.
Om os:
Klinisk Diagnostisk Afdeling:

KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, Molekylærbiologisk Laboratorium samt Infektionshygiejne. KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.

KDA’s mission er at være grundlaget for det bedste patientforløb, og vi ønsker, at du vil arbejde med denne fælles mission, og i dit arbejde vil underbygge visionen om at være én afdeling med højeste faglighed og begejstrede medarbejdere.

Se afdelingens mission og vision her.

I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på og måden, vi er sammen på i KDA. De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med mange nye udfordringer og med fokus på, at yde den bedste kvalitet over for vores patienter samtidig med at sikre en effektiv drift og et godt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsplads med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling både fagligt og personligt, og vores afdeling er desuden præget af en høj ansvarsfølelse, respekt, samarbejde og et godt humør.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet bioanalytiker
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • er serviceminded med en positiv indstilling til arbejdet
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • medvirker aktivt til et godt samarbejde i hele afdelingen
  • har et positivt livssyn og besidder et godt humør
  • har et godt overblik, også i travle tider
  • er mødestabil
  • er fleksibel og struktureret
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2024.

Vi holder samtaler i uge 3 eller 4.

Har du lyst til at arbejde i en velfungerende afdeling med forskellige faggrupper og specialer, gode udviklingsmuligheder, så send en ansøgning via nedenstående link.

Øvrige oplysninger:
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Overbioanalytiker Sükran Karacelik tlf. 79 18 24 25

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske bioanalytikere.

Esbjerg og Grindsted Sygehus:
Esbjerg Sygehus er med sine mere end 2.700 ansatte én af Esbjergs største arbejdspladser. Sygehuset er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en Veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset, der er bygget en ny sengebygning, der arbejdes med patient- og pårørende involvering. Kvalitets- og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Esbjerg Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.

På Esbjerg Sygehus tænker vi i det hele menneske. Så som vores nye overlæge vil du opleve, at vi både har fokus på dig og din faglige karriere, men også på, hvad der gør det interessant for resten af din familie, at bo i Danmarks 5. største by, Esbjerg.

Dertil kan nævnes at Esbjerg Sygehus er blevet universitetshospital fra september 2022 med varetagelse af undervisning af medicinstuderende på kandidatdelen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955377

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet