I Institut for pædagogik på pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen i Esbjerg søger vi en adjunkt/lektor til en fast stilling på fuld tid. Vi søger en kandidat med baggrund i den pædagogiske profession og med en relevant kandidatoverbygning.
Som adjunkt/lektor ved pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne vil du få undervisningsopgaver i et varieret felt af uddannelsesaktiviteter.
Udover pædagog – og pædagogisk assistentuddannelse udbyder Institut for pædagogik uddannelser på diplom- og akademiniveau samt forskellige skræddersyede EVU-forløb for region og kommuner i Syd- og Sønderjylland. Du kan derfor forvente undervisnings- og vejledningsopgaver i hele feltet og på flere forskellige campusser i UCSYD.
Dertil kommer mulighed for at indgå i forskningsprojekter internt i UCSYD og på tværs af sektoren.
Du vil have fast ansættelsessted på Campus Esbjerg.
Dine arbejdsopgaver
- Vil bestå i aktiviteter i relation til undervisning, vejledning og prøve af studerende på hhv pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen og i vores eftervidereuddannelse. Aktiviteterne kan finde sted på alle vores udbudssteder, men du vil have fast ansættelsessted på Campus Esbjerg.
- Der er gode muligheder for at indgå i forskningsprojekter internt i UCSYD og på tværs af sektoren, og det forventes, at du periodevist er engageret i forskning i kombination med dine undervisningsopgaver.
Vi søger en kandidat, der
- Har professionsbaggrund med relevant master/kandidatgrad
- Har erfaring og viden inden for social-og specialpædagogik og krydsfeltet mellem det speciale-og almenpædagogiske område
- Har erfaring med undervisning på videregående uddannelser i professionssektoren
- Har lyst til og interesse for undervisningsopgaver inden for forskellige fagområder på tværs af pædagog- og pædagogisk assistentuddannelsen og eftervidereuddannelsen
- Har gode IT-kompetencer og viden om professionsteknologi.
- Kan arbejde selvstændigt, er god til at have og skabe overblik samt kan indgå i teamsamarbejde og bidrage til det gode kollegaskab
- Er aktivt engageret og positiv i forhold til udviklingstiltag, løsning af nye opgaver og bidrager til at sikre sammenhæng i uddannelsen.
Du får en varieret hverdag med mange forskellige opgaver knyttet til undervisning og forskning. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, som er præget af en munter omgangstone, hvor vi har tillid til hinanden.
Undervisningen på pædagoguddannelsen er problembaseret og projektorienteret og foregår ofte i et tæt samarbejde med og i praksis. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med undervisere med forskellige faglige baggrunde, idet teamsamarbejde er afsæt og omdrejningspunkt for den individuelle undervisningsforberedelse og -gennemførelse på de forskellige undervisningsmoduler. Du vil opleve tæt daglig kontakt til studerende og kolleger i et anerkendende fællesskab og faglig sparring i forhold til løsning af opgaver i organisationen.
Sådan ansøger du
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 14. februar 2025.
- Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse senest 1. april 2025.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Anne Lønstrup Harving på 7266 5635
Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b3ff9687-27a0-4fec-a318-38ea478f918d