Har du lyst til at være medspiller på et sygehus med ca. 3500 dedikerede ansatte med mange forskellige faggrupper, og hvor det gode arbejdsmiljø går hånd i hånd med patienten i centrum? Vores dygtige kollega har søgt nyt job, og derfor søger vi en ny kollega med brede kompetencer inden for arbejdsmiljø og med interesse inden for fysiske arbejdsmiljø, herunder forflytning og arbejdspladsindretning. Esbjerg og Grindsted Sygehus er en stor og livsvigtig arbejdsplads i Esbjerg og Region Syddanmark, som siden 1. januar 2026 både rummer somatik og psykiatri. Fra næste år omfatter vi også dele af den kommunale sundhed, så vi står over for en spændende organisatorisk udvikling og mange spændende arbejdsmiljøopgaver.
HR er en af sygehusets stabsafdelinger, og vi varetager opgaver indenfor personalejura og forhandling, ansættelsesformaliteter, rekruttering og strategiske HR-og arbejdsmiljøindsatser. Sygehuset er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001 standarden, og derfor er sygehusets ambitionsniveau højt!
Dine arbejdsopgaver I HR-arbejdsmiljø har vi altid fokus på at være en attraktiv samarbejdspartner for arbejdsmiljøorganisationen, og det er derfor vigtigt, at du har øje for den praksisnære virkelighed og trives i det relationelle (sam)arbejde som ekspert, vejleder og sparringspartner. Samtidig arbejder vi på et organisatorisk niveau med MED-organisationen og afdelingslederne.
Som vores nye arbejdsmiljøkonsulent vil du få en bred opgaveportefølje med styrke inden for fysiske arbejdsmiljø, hvor dine opgaver blandt andet vil være:
- Etablering af forflytningsvejledere med efterfølgende tovholderfunktion samt undervisning i forflytning (både holdundervisning og praksisnært i afdelingerne)
- Vejledning og sparring omkring fysiske arbejdsmiljøforhold, herunder ergonomi, indretning af nye og eksisterende bygninger, biologisk og kemisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljø ved patienten/borgeren mv.
- Understøtte arbejdsmiljøorganisationen og sygehusets ledere i arbejdsmiljøspørgsmål med afsæt i arbejdsmiljølovgivningen, som du enten er ekspert i eller brænder for at tillære
- Medvirke som underviser på arbejdsmiljøuddannelser, planlægge og facilitere netværk, konferencer mv.
- Udarbejde og analysere arbejdsmiljødata, f.eks. til brug for at iværksætte forebyggende tiltag
- Være en del af vores auditørkorps og gennemføre intern audit iht. ISO 45001 standarden, opfølgning herpå samt deltage i besøg fra Arbejdstilsynet
- Oplægsholder og undervisning i mindre skala, f.eks. FMU, ledere eller arbejdsmiljøgrupper
- Udarbejdelse af skriftligt materiale, som f.eks. nyhedsbreve, præsentationsmateriale, materiale til intranettet, sagsfremstillinger, arbejdsmiljøredegørelser mv.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra kommunal eller regional regi. Og har du kendskab til Retox, Safetynet og ISO 45001 standarden og erfaring med at udføre audit, er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er at du har mod og motivation til at få det. Vi sikrer dig den nødvendige uddannelse og sidemandsoplæring. Skriftlige og mundtlige formidlingsevner er et vigtigt redskab i din værktøjskasse.
Der er plads til udvikling af eksisterende og nye opgaver, hvor du både skal arbejde selvstændig og i samarbejde med en kollega med sparring og videndeling i teamet. Da vi er en mindre gruppe, er vi afhængige af hinanden, og derfor er det vigtigt, at du trives med vekselvirkningen mellem både de opgaver, der kræver dine kompetencer som arbejdsmiljøkonsulent, men også de opgaver, hvor dine kompetencer kommer i spil som det sekundære som f.eks. systemdesign, dataanalyse og udvikling, der styrker og kvalificerer opgaveløsningen.
Du skal trives med at arbejde struktureret og holde snor i din opgaver, samtidig med at du har mod på at tænke nyt og udfordre det kendte.
Yderligere oplysninger Vil du høre mere om stillingen og opgaver, kan du kontakte arbejdsmiljøkonsulent Martin T. Clausen på 24915422 eller HR chef John Willemoes Ladefoged på 20231522.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/85ad9ce9-ab93-4d60-bd43-33ffa091c416