Bliv digitaliseringskonsulent i Esbjerg Kommune med fokus på digitale løsninger og projekter

dato

Vil du arbejde med digitalisering i en kommune, hvor løsningerne skal fungere i praksis for medarbejdere, ledere og borgere?

Har du lyst til at arbejde med digitale projekter, koordinering og implementering i tæt samarbejde med fagområderne?

Så er du måske vores nye digitaliseringskonsulent.

Esbjerg Kommune søger en digitaliseringskonsulent til Digitalisering & It med ansættelse pr. 1. august 2026. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor digitalisering sker i tæt samarbejde med kommunens fagområder.

Stillingen kan både være relevant for dig, der har opbygget erfaring, og for dig, der er relativt tidligt i din karriere. Det vigtigste er, at du har en grundlæggende it-faglig forståelse og interesse for at arbejde med digitale løsninger i en stor og kompleks organisation.

Om os

Du bliver ansat i Digitalisering & It, som er kommunens centrale it-organisation og du bliver en del af afdelingen Digitalisering.

Vi arbejder tæt sammen med kommunens fagområder om at udvikle, anskaffe og forbedre digitale løsninger. Vores fokus er at bruge teknologi og digitalisering til at understøtte kvalitet, sammenhæng og effektiv opgaveløsning på tværs af kommunen.

Din rolle

Som digitaliseringskonsulent bliver du fast samarbejdspartner for direktørområdet Fritid, Sundhed, Omsorg & Social. Du bliver områdets indgang til Digitalisering & It og spiller dermed en aktiv rolle i at omsætte områdets behov til digitale løsninger i praksis.

Du samarbejder tæt med ledere, projektledere og nøglepersoner i direktørområdet, dine kolleger i Digitalisering & It samt eksterne leverandører. Din rolle er at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift i digitale initiativer samt sikre, at tekniske muligheder, arkitektur og informationssikkerhed tænkes ind tidligt i projekter og anskaffelser.

Opgaverne er mange og alsidige.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • koordinere digitale initiativer i samarbejde med direktørområdet Fritid, Sundhed, Omsorg & Social
  • deltage i planlægning og gennemførelse af digitaliserings- og it-projekter
  • bidrage til indkøb, implementering og videreudvikling af it-løsninger
  • samarbejde med fagområder, it-specialister og leverandører om løsninger og tekniske afklaringer
  • sikre, at løsninger understøtter krav til arkitektur, informationssikkerhed og GDPR
  • identificere og kvalificere digitale muligheder sammen med fagområderne
  • løse opgaver relateret til den konstante udvikling af systemporteføljen

Du får ansvar og indflydelse i en hverdag, hvor samarbejde er afgørende for at lykkes.

Om dig

Vi søger en kollega, der er nysgerrig, struktureret og samarbejdsorienteret, og som trives i en organisation med mange snitflader.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring
  • har erfaring med projektarbejde – gerne fra en større organisation
  • har forståelse for anvendelse af teknologier og digital arkitektur – gerne inden for velfærds- eller sundhedsområdet
  • har indsigt i bagvedliggende it-teknologier og fællesoffentlig arkitektur
  • kommunikerer klart og skaber tillid på tværs af forskellige fagligheder
  • kan skabe overblik og følge op på opgaver og samarbejder
  • trives i dialogen mellem fagområder, it-specialister og leverandører

Du kan være relativt ny i rollen, men det er vigtigt, at du har forståelse for, hvordan opgaver, beslutninger og ansvar hænger sammen i en større organisation.

Det er desuden en fordel, hvis du har en klar forståelse for, hvad det betyder i praksis, når teknologiske løsninger skal fungere stabilt og understøtte medarbejdernes arbejde i hverdagen.

Vi tilbyder

  • en stilling i et fagligt stærkt og velfungerende samarbejdsmiljø
  • mulighed for gradvist at tage mere ansvar i takt med erfaring og interesse
  • tæt samarbejde med fagområder om samfundsnære opgaver
  • fleksible rammer med flekstid og mulighed for hjemmearbejde
  • gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • en hverdag præget af samarbejde, ordentlighed og plads til humor

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstid.

Vi sætter stor pris på ansøgninger, hvor du med konkrete eksempler giver os et indtryk af dig og din erfaring.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Digitalisering Anders Malling Aaboer tlf. 27 24 12 34, send gerne en SMS, så bliver du ringet op.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
9. juni 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg Kommune, Torvegade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f36dfe36-57da-43b8-b5f3-bef03c76d9e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet