Bliv en central del af vores landinspektørteam i Esbjerg med mulighed for personlig og faglig udvikling

dato

Vi søger dig til vores kontor i Esbjerg.

Vores filosofi er, at du arbejder bedst, når der er balance mellem arbejde og fritid, og når du kan sætte sit eget præg på opgaverne. Du bliver en del af et mindre kontor med et godt samarbejde, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du kan være med til at sætte dit præg på både kontoret og de opgaver, vi skal løse i fremtiden.

Hvad indeholder jobbet?

I Esbjerg bliver du en del af et mindre team. Kontoret ligger centralt i byen og vi har bl.a. været involveret i større lokale projekter som havneudvidelsen, lokalplaner og nye infrastrukturløsninger. Vi oplever generelt stor aktivitet i Sydvestjylland, særligt inden for grøn omstilling og energi, så hvis det har din interesse, er der også muligheder her.

Du kommer til at arbejde med de klassiske landinspektøropgaver, særligt inden for matrikulære forhold og ejendomsjura. Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, sørger vi for, at du får de rette opgaver og den sparring, du har brug for. Har du faglige retninger, du gerne vil fordybe dig i eller udvikle yderligere, er vi åbne overfor det.

Er du erfaren landinspektør får du en central rolle på kontoret. Du bliver en nøgleperson i hverdagen og er med til at sætte den faglige og strategiske retning for kontorets udvikling – både i forhold til opgaver og den måde, vi arbejder på. Her er der plads til dine idéer, din erfaring og dit initiativ, og du får indflydelse på, hvordan kontoret udvikler sig fremadrettet.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne for nedsat tid. Hos os er fleksibilitet og balance mellem job og fritid en naturlig del af kulturen.

Din faglige udvikling betyder også noget for os

Er du nyuddannet landinspektør lægger vi sammen en plan for din faglige udvikling, så du får den rette sidemandsoplæring, relevante opgaver og kurser. Du får tilknyttet en mentor og bliver en del af vores netværk for landinspektører i starten af deres karriere, hvor du kan sparre og dele erfaringer med andre nyuddannede. Vores Academy støtter også op om din udvikling, og flere gange om året samles vi på tværs af Geopartner til både faglige og sociale aktiviteter.

Hvem er du?

Du er uddannet landinspektør – hvad enten du er nyuddannet eller har flere års erfaring. Det vigtigste er ikke, hvor længe du har været i faget, men at du er fagligt nysgerrig, engageret og har lyst til at rådgive kunder, løse komplekse opgaver og bidrage til både faglig og forretningsmæssig udvikling. Du trives med ansvar, udvikling og med at være en aktiv del af et kollegialt fællesskab.
Vi forestiller os, at du:

  • Er klar på at blive fagligt udfordret og udvikle dine kompetencer.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – gerne med erfaring i eller ambition om projektledelse.
  • Er kvalitetsbevidst og kommunikerer klart og ordentligt med både kolleger og kunder.
  • Har blik for udvikling og nye muligheder – og gerne interesse for grøn omstilling og det matrikulære område.
  • Trives i fællesskaber og deler din viden – både lokalt og på tværs.
Hvad mere kan vi tilbyde dig?

Hos Geopartner får du rammerne til et langtidsholdbart arbejdsliv, hvor faglighed og balance hænger sammen.

For at understøtte dette tilbyder vi:

  • Et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø med et stærkt samarbejde og godt kollegaskab.
  • Faglig udvikling gennem vidensdeling, netværk, sidemandsoplæring og vores eget Academy.
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag – med fokus på at få opgaverne løst.
  • Sociale aktiviteter og en aktiv personaleforening.
  • Attraktiv helbredssikring.
  • En god og tryg opstart med en veltilrettelagt introduktionsplan.
  • En personlig mentor, der hjælper dig godt ind i vores arbejdsmetoder og kultur.
Sådan ligger landet hos os – Skal dit næste job være starten på et stærkt fællesskab?

Så send os dit CV snarest og senest den 12. april 2026. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte kontorleder og landinspektør Jesper Falk Rasmussen på tlf. 7312 4925. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Geopartner Landinspektører A/S Torvegade 65, Torvegade , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7708e1cc-4e36-4d97-beca-4f4a54b35bf6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet