Er du klar til klinisk farmaci, serviceproduktion, kvalitetsarbejde og meget mere - at sætte patienten i centrum i et tværfagligt miljø? Så søger vi lige nu en farmaceut til et stærkt, fagligt fællesskab med alsidige opgaver, som vil være med til at føre sygehusapoteket ind i den nye sundhedsreform.
Stillingen vil give dig god mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne, sådan at det bliver en spændende og alsidig hverdag, der samtidig understøtter apotekets drift og udvikling.
Apotekets produktionsopgaver med tilhørende kvalitetsarbejde er et prioriteret område, som du forventes at deltage i. Har du en særlig interesse for dette, måske endda erfaring, kan det blive en stor del af din hverdag. Har du erfaring med administrative opgaver som f.eks. skemalægning og lønindberetning, kan dette også være en del af opgaverne.
Er det rådgivning og det kliniske, der driver dig, har du også alle muligheder for dette. Vigtigst af alt er, at du har kompetencerne til at bidrage til opgaveløsningen og lysten til at lære nyt.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Er cand.pharm. Har du en anden naturvidenskabelig/sundhedsfaglig kandidatgrad er du også velkommen til at søge, men det vil have betydning for din opgaveportefølje
- Har interesse for – og gerne erfaring med – samarbejde med sundhedsprofessionelle og borgere
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med sans for detaljen
- Kan trives i en travl hverdag med hyppige deadlines, hvor vi alle skal være omstillingsparate og løsningsorienterede
- Er fortrolig med de mest gængse IT-systemer
- Behersker dansk både mundtligt og skriftligt, og også gerne engelsk
De primære opgaver er indkøb og salg af lægemidler, lægemiddelinformation, færdigfremstilling af kemokure i laboratorium, kvalitetssikring, medicinservice, maskinel dosisdispensering samt sidedispensering på indlagte patienter.
Vi kan tilbyde:
- Fastansættelse i en spændende stilling med medindflydelse på egne opgaver
- En innovativ afdeling, som driver medicinrobot, elektroniske medicinskabe og medicinbokse, og som fortsat ønsker at være på forkant med udviklingen
- Et tæt samarbejde med både kolleger og det kliniske personale
- Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
- Engagerede og kompetente kolleger, der hjælper hinanden
- Trivsel og fællesskab gennem apotekets egne sociale arrangementer og ordninger samt mulighed for medlemskab af en aktiv personaleforening, en kunstforening og et døgnåbent motionsrum
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse Der er ansøgningsfrist den 15. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 18., 19. og 20. februar samt om formiddagen den 23. og 24. februar. Eventuel opfølgende samtale vil blive afholdt den 25. og 26. februar.
Tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Fastansættelse gerne i fuld tid (37 timer/uge). Arbejdstid ligger som udgangspunkt mellem kl.7.30-15.00 på hverdage. Hovedarbejdssted bliver Esbjerg Sygehus, men med mulighed for opgaver på vores øvrige lokationer.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Esbjerg Grindsted Sygehus på www.esbjerggrindstedsygehus.dk.
Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte:
- Kons. sygehusapoteker, Thomas Storkholm, 79 18 25 09
- Tillidsrepræsentant, farmakonom Søs Nørgård Andreasen, 79 18 42 14
- Farmaceut Helene Høg Friis, 79 18 25 12
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/be3cbe90-3092-49af-bc23-2c2c6dd2cc42