Bliv erfaren layoutdesigner hos Qubiqa og skab innovative automatiseringsløsninger

dato

Er du en detaljeorienteret person, som kan tage noget komplekst og gøre det simpelt og overbevisende? Så har vi lige nu en mulighed til dig.

Som en erfaren layout’er hos Qubiqa vil du spille en central rolle i design- og salgsfasen af vores fabriksprojekter. Gennem tæt samarbejde med salgsteamet og øvrige afdelinger skaber du præcise og illustrative layout-løsninger, der præsenterer konceptet for vores kunder.

Qubiqa er en innovativ virksomhed, der leverer højteknologiske løsninger til automatisering af produktionslinjer. Vi er kendt for vores fleksibilitet, kvalitet og fokus på skræddersyede løsninger, der optimerer vores kunders produktion. Hos os bliver du en del af et stærkt team, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi og design.

 

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • Udarbejdelse af 2D- og 3D-layouts ved hjælp af software som SolidWorks og AutoCAD Mechanical.
  • Udvikling af animationskoncepter, der visualiserer produktionslinjernes funktionalitet.
  • Samarbejde med sælgere om at definere fabriksdesign og automatiseringsløsninger.
  • Kapacitetsberegninger og dimensionering af produktionslinjer.
  • Optimering af design med fokus på materialevalg og maskinfunktionalitet.

 

Vi søger en erfaren og kreativ teknisk designer eller ingeniør med stærke tekniske og analytiske evner. Du er en skarp problemløser, der kan omsætte komplekse koncepter til visuelt overbevisende design. Stillingen er på 37 timer og refererer ind til vores salgsdirektør Jesper Møller Andersen.

 

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du har:

  • Erfaring med maskinbygning og automatiseringsløsninger. Gerne fra en beslægtet industri.
  • Indgående kendskab til SolidWorks (inkl. animationer), AutoCAD Mechanical og gerne Visual Components.
  • Stærk procesforståelse og evnen til at fokusere på de vigtigste elementer i layoutet.
  • Høj numerisk kapacitet til at foretage beregninger og simuleringer.
  • Evnen til at samarbejde og kommunikere klart på tværs af teams og med kunder.

 

Hvad tilbyder Qubiqa?

Hos os bliver du en del af en attraktiv international koncern, som blev etableret i 1945. Qubiqa er ejerledet og har gennem de seneste år haft flot vækst. Qubiqa A/S består af et hovedselskab samt to datterselskaber. Et i Polen samt C&H System A/S i Næstved. Hos os er der en flad organisationsstruktur, og beslutningsprocesserne er korte. Der er gode personaleforhold, lækker kantine, mulighed for flekstid samt en aktiv personaleforening.

Qubiqa er en velkendt markedsleder inden for sit kerneområde. Qubiqa har høj soliditet, og der er store ambitioner om at fortsætte den profitabelt voksende udvikling i de kommende år.

 

Lyder det som noget for dig?

  • Så send os allerede i dag dit CV samt ansøgning via vores website. Qubiqa Group er en mangfoldig koncern, hvor medarbejderne forenes af fælles værdier. Vi opfordrer derfor alle til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion.
  • Vi behandler dine data fortroligt gennem hele forløbet. Skulle du have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-partner Camilla Jørgensen på +45 81 40 18 64

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

QUBIQA A/S, Morsøgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/203505af-22ed-4ce9-b1f9-74803c59187c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet