Bliv faglærer i Esbjerg og bidrag til den grønne omstilling i det maritime felt

dato

Har du brugt år på at forstå motorer, fejlfinde under pres og finde løsninger, når tingene skulle virke? Er du klar til færre uger væk hjemmefra, en mere stabil hverdag med fast base i Esbjerg? Eller måske er du bare nysgerrig på, hvad dit fag kan bruges til, når det handler om grøn omstilling? Nu har du muligheden for at bruge din erfaring på en ny måde.

På Rybners søger vi en ny kollega til skibsmontøruddannelsen. Vi leder efter en skibsmontør eller maskinmester, der brænder for sit fag og har lyst til at give sin viden videre til næste generation.

Hos os får du mulighed for at sætte dit aftryk på en uddannelse i udvikling og være med til at uddanne de faglærte, som den maritime branche og den grønne omstilling får brug for i fremtiden.

Vi tilbyder en fleksibel ansættelse, hvor du kan blive ansat på fuldtid, deltid eller som timelønnet underviser.

Om jobbet

Som faglærer på skibsmontøruddannelsen får du en central rolle i undervisningen i motorlære, el, hydraulik og digitalisering. Samtidig bliver du en del af Rybners Klimaerhvervsskole, som står over for en spændende udvikling de kommende år, da skibsmontøruddannelsen er blandt de uddannelser på Rybners, som skal uddanne fremtidens faglærte til den grønne energiomstilling. Derudover får du stor frihed til at sætte dit præg på undervisningen og eksperimentere med nye pædagogiske greb.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • undervise EUD-elever på skibsmontøruddannelsen
  • planlægge og gennemføre praksisnær undervisning
  • omdanne teori til konkrete færdigheder på værkstedet
  • støtte elever i deres faglige udvikling
  • samarbejde med kolleger og lokale virksomheder
  • bidrage til modernisering og udvikling af uddannelsen.
Hvem søger vi

Du behøver ikke være uddannet underviser. Det vigtigste er, at du har et solidt fagligt fundament og lyst til at dele din erfaring med unge mennesker.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet skibsmontør, maskinmester eller har lignende erfaring
  • har stærk forståelse for motorer, hydraulik, mekanik og fejlfinding
  • er praktisk anlagt og trives med at vise tingene i værkstedet
  • følger udviklingen inden for den maritime branche, digitalisering og grøn energi
  • har lyst til at præge og udvikle uddannelsen
  • kan se værdien i at lære fra dig og udvikle fremtidens faglærte
Vi tilbyder

Rybners er en af Danmarks tre Klimaerhvervsskoler, hvilket betyder, at vi er i frontlinjen for udviklingen af uddannelse inden for grøn energi. Du vil også blive en del af et ambitiøst fællesskab med dygtige kollegaer, der brænder for faget og for at gøre en forskel for eleverne. Du får mulighed for pædagogisk opkvalificering og efteruddannelse, og en hverdag med variation, ansvar og tæt kontakt til praksis. Der er mulighed for ansættelse på fuld tid eller deltid, eller som timelønnet underviser.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger eller Cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser, gældende Cirkulære om aftale om Løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, gældende Cirkulære om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt gældende Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere m.fl. i staten. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Afhængig af din erhvervserfaring indplaceres du på løntin 1 – 7, svarende til en grundløn på mellem kr. 31.054,72 og 37.285,56, ved fuldtid, inkl. overenskomstmæssige tillæg. Der gives 18% fuldt arbejdsgiverbetalt pension.Der kan derudover aftales tillæg på baggrund af relevant erfaring og kvalifikationer.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler afvikles løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Rybners, Spangsbjerg Møllevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/907603db-3c74-4263-b96e-91c368be865b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler