BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sygeplejerske helt ind i hjertet, brænder du for sygepleje til de hjertemedicinske patienter og vil du gerne dygtiggøre dig i et af de mest spændende specialer? Så læs videre her! Vi står klar til at tage godt imod dig med ansættelse i en attraktiv fast stilling fra den 1. maj 2025. Hvis du kan starte før eller senere, så finder vi også ud af det.
På sengeafsnit E2 gør vi os umage for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Vores personalegruppe består af 25 sygeplejersker, 10 social- og sundhedsassistenter, en tværsektoriel koordinator og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der alle gør deres bedste for at sætte patienten først og dermed skabe de bedste forløb for både patienter og deres familier.
Afdelingen varetager udredning, observation og behandling af patienter med alle typer hjertesygdomme og -tilstande. I specialet får man i høj grad mulighed for at arbejde med akut sygepleje og sygepleje til kroniske patienter. Sygeplejen i specialet rummer både teknisk og instrumentel sygepleje og specialviden om hjerterytmer samt medicinsk pleje og behandling. Vi arbejder primært i toholdsskift (dag-aften eller dag-nat) efter individuelle ønsker med vagt hver 3. weekend i 8 timers vagt.
Vi søger en struktureret sygeplejerske med en høj grad af ansvarsfølelse, der brænder for det hjertemedicinske speciale og har lyst til at udvikle sig både fagligt og personligt. Du skal have motivationen og viljen til at arbejde med hjertepatienter i centrum og kunne indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer. Har du kardiologisk, akut eller anden medicinsk erfaring fra et sengeafsnit, vil der være rig mulighed for at bidrage til kompetenceudvikling og udvikling af specialet og kollegaer i form af undervisning og sparring.
Vores egenudviklede introduktionsforløb er optimeret i samarbejde med afdelingens lægeteam og strækker sig over 8-10 uger. I forløbet dykker du ned i sygdomme inden for specialet, får undervisning fra forskellige faggrupper og deltager i undersøgelser. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har mange års erfaring i det hjertemedicinske speciale og vil følge dig og sørge for, at du får den nødvendige sparring og støtte for en optimal start som hjertesygeplejerske - uanset om du er nyuddannet eller erfaren!
Sengeafsnit E2 er beliggende på 2. etage i en nyrenoveret afdeling og råder over 20 sengepladser. Hjerteambulatoriet ligger lige ved siden af og vi har et fantastisk samarbejde og god sparring mellem sygeplejerskerne på tværs af afdelingerne, da ambulatoriesygeplejerskerne har weekendvagt på afdelingen hver 4. weekend.
Vi kan tilbyde
- Introduktionsforløb hos vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som ligeledes arbejder med kontinuerlig opkvalificering af personalet.
- Mulighed for individuel kompetenceudviklingsplan med mulighed for erhvervelse af kardiologiuddannelsen i Region Syddanmark.
- En spændende og dynamisk hverdag iblandt engagerede, kompetente og omsorgsfulde kolleger i alle aldre og køn.
- En stilling, hvor der er god dynamik mellem den akutte sygepleje og den specialespecifikke pleje til hjertepatienter.
- Et specialiseret sygeplejevirke, hvor der er mulighed for at udvikles i et spændende speciale.
- Brænder for at yde god sygepleje og vil tage aktiv del i den faglige udvikling og udviklingen af afsnittet.
- Er omstillingsparat og hurtigt kan planlægge sit arbejde anderledes, hvis akutte behov hos patienterne kræver det.
- Har en positiv tilgang til udviklingen af patientforløbene for hjertemedicinske patienter og for sygeplejen hertil.
- Er nysgerrig på specialet, har gåpåmod og viljen til at lære.
- Ønsker at være medbidragende til et godt arbejdsmiljø og god trivsel i afdelingen.
Hvis du vil gøre en forskel og gerne vil høre mere om stillingen eller besøge Sengeafdeling E2, så kontakt oversygeplejerske Pia Mathiassen på telefonnummer 20343509 eller 79184110.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der hentes børneattest forud for ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 25. marts 2025.
Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2bbc384a-1751-4d48-9cfb-76b2a3b11b3c