Bliv kontorelev hos innovativ produktionsvirksomhed i Esbjerg

dato

Er du struktureret, serviceminded og nysgerrig på en hverdag i en kreativ og produktionsnær virksomhed? Hos Skiltestedet Esbjerg søger vi en kontorelev, der har lyst til at blive en del af en moderne virksomhed med et stærkt sammenhold. Hvem er vi? Skiltestedet er en moderne virksomhed med hovedsæde i Esbjerg, samt afdelinger i Silkeborg og Vejle. Vi råder over en stor maskinpark til in-house produktion af print og folier i alle afskygninger. Vi er i dag 20 medarbejdere i Esbjerg, 1 i Silkeborg og 2 i Vejle - og måske dig.
Om stillingen
Som kontorelev hos os får du en alsidig hverdag med både administrative og kundevendte opgaver. Du bliver en del af den daglige drift og får indsigt i hele værdikæden - fra kundehenvendelse til færdigt produkt. Du vil arbejde tæt sammen med både salg og produktion med opgaver inden for kundeservice og administrativ koordinering.
Dine opgaver

  • Kundekontakt - både telefonisk og skriftligt
  • Ordreoprettelse og opfølgning
  • Koordinering mellem kontor og produktion
  • Lettere økonomiske opgaver
  • Lagerstyring, administrative opgaver og strukturering af data
  • Bidrage til at sikre en effektiv og professionel kunderejse
Vi forventer, at du
  • Har afsluttet relevant grundforløb (kontor)
  • Er struktureret og har god ordenssans
  • Trives med kundekontakt og har en positiv tilgang
  • Er lærevillig, engageret og tager ansvar
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
Vi tilbyder
  • En elevplads i en solid og udviklingsorienteret virksomhed
  • En hverdag med gode kollegaer og en uformel tone
  • Alsidige opgaver og indsigt i en spændende branche
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Elevløn, pension og ferie efter gældende overenskomst
Reference Stillingen refererer til salgschef og daglig leder Interesseret?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Direktør; Mike G. Lassen på mellem kl. 9.00 - 11.00 på M: 51 29 03 28 M: mgl@skiltestedet.dk
Løbende ansøgningsfrist: Ansøgning sendes til: job@skiltestedet.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SKILTESTEDET ApS, Mådevej, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a49870a9-6514-4ef9-99bf-c863f9ba04e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet