Bliv kontormedarbejder i skifteretten hos Retten i Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde selvstændigt i et velfungerende team på en attraktiv arbejdsplads, så er det måske dig, vi leder efter. Retten i Esbjerg søger hurtigst muligt en dygtig og engageret kontormedarbejder. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Hvem er vi? Retten i Esbjerg beskæftiger cirka 60 medarbejdere.

Vi er organiseret i 5 afdelinger: fogedretten, skifteretten, retsafdelingen, herunder familieretten, samt administrationsafdelingen. Den daglige ledelse af skifteretten varetages af en funktionschef (juridisk chef) sammen med en afdelingsleder. Der er cirka 13 medarbejdere i afdelingen.

Retten i Esbjerg har til huse i en stor, lys og åben retsbygning med storrumskontorer, der danner den daglige ramme om vores arbejdsplads og opgaver. Retsbygningen er placeret på den gamle Englandskaj med udsigt ud over havnen, Vesterhavet og Fanø, så vi har en fantastisk udsigt. Der er få minutters kørsel fra motorvejsafkørslen til vores bygning, og Esbjerg Banegård ligger i gåafstand fra retten.

Stillingen og dine kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • er kontoruddannet
  • kan og vil varetage selvstændig sagsbehandling med kvalitet og effektivitet
  • kan sætte dig ind i relevant lovstof og sagsbehandle ud fra det
  • kan yde en professionel og myndig borgerbetjening – både ved møde og i telefonen
  • er serviceminded og omhyggelig – også når vi har mest travlt
  • er robust og stabil og møder med godt humør
  • er fleksibel og omstillingsparat
Kendskab til insolvens- eller dødsboskifteret vil være en fordel, men er omvendt ikke et krav.

Arbejdsopgaverne i skifteretten omfatter blandt andet samtaler med pårørende i forbindelse med dødsbobehandling, gennemgang af økonomiske opgørelser og behandling af gældssaneringer, konkurser med videre i et tæt samarbejde med afdelingens jurister.

Vi lægger meget vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen i og på tværs afdelingerne. Derfor skal du grundlæggende være en teamplayer, der udover at passe dit eget arbejde, også har overskud og lyst til at løfte dine kolleger.

Du vil komme til at gennemgå en grundig sidemandsoplæring samt deltage i relevante kurser. På sigt må du forvente, at du kommer til at indgå i embedets rokadeordning og på den måde kommer til også at arbejde i en af vores andre afdelinger.

Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med mange udfordringer. Vi kan tilbyde dig en stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring samt gode kolleger med en uformel omgangstone – også på tværs af faggrænser. Derudover har vi flekstidsordning.

Praktiske oplysninger

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, hvor vi forventer, at du vil blive indplaceret som retsassistent i løngruppe 2, trin 2, hvor basislønnen for tiden udgør 28.178,75 kr. om måneden. Hertil kommer, afhængig af anciennitet inden for det offentlige, pension på 15% svarende til en samlet løn inkl. pension på 32.405,58 kr. om måneden. Der kan evt. aftales tillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder i skifteretten Hanne Kaltoft på tlf. 9968 8962 eller administrationschef Christian Just på tlf. 9968 8872.
Ansøgningen

Du skal indsende din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk eller www.domstol.dk/esbjerg under punktet ”Job i retten”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer samt eventuelle udtalelser.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 7. november 2024, kl. 23:59.

Samtaler forventes afholdt i uge 46/47 2024.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Retten i Esbjerg, Dokken , 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134691

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet