KVK Hydra Klov er en moderne virksomhed, der udelukkende udvikler og producerer udstyr til klovpleje og klovbeskæring. I dag har vi mange produkter i daglig drift i flere lande – fra Nordnorge og Island til Saudi-Arabien og Dubai, fra Canada til Japan.
Vil du have en hverdag med ansvar, frihed og mulighed for at sætte dit præg på lagerets udvikling?
Vi søger en erfaren og teamorienteret lager/logistikmedarbejder med truckcertifikat og BE kørekort til en veletableret virksomhed i Esbjerg.
Du bliver den primære medarbejder på lageret og får det daglige ansvar for driften – med stor grad af selvstændighed og mulighed for at optimere arbejdsgange.
Om jobbet
Du har det daglige ansvar for lagerdriften og arbejder selvstændigt med planlægning og udførelse af opgaver. Samtidig er du en del af et mindre team, hvor man hjælper hinanden ved behov.
Stillingen passer til dig, der trives med at arbejde selvkørende, skabe overblik og tage ansvar for, at tingene fungerer i praksis.
Dine arbejdsopgaver
Pluk og pak af kundeordrer
Varemodtagelse og kvalitetskontrol
Truckkørsel
Ekspedition og håndtering af kunde- og webordrer
Registrering af ordrer i it-system
Udskrivning af følgesedler og fragtpapirer
Lageroptælling og løbende statuskontrol
Oprydning og sikring af orden på lageret
Vi søger dig, der
Har erfaring med lagerarbejde
Har gyldigt truckcertifikat (krav) og kørekort (BE)
Har erfaring med pluk, pak og ekspedition
Arbejder struktureret og tager ansvar
Har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver selvstændigt
Er fortrolig med almindelig IT
Taler og skriver dansk
Har lyst til at bidrage med idéer til optimering af lagerdriften
Du tager naturligt ejerskab for dine opgaver og trives i en rolle, hvor du selv driver den daglige drift. Du er hjælpsom, fleksibel og serviceminded og bidrager positivt til samarbejdet med dine kolleger. Samtidig bevarer du overblikket, også når der er travlt. Du motiveres af at finde smartere løsninger og løbende forbedre arbejdsgangene.
Virksomheden tilbyder
Du tilbydes en selvstændig og alsidig stilling med stor frihed under ansvar og mulighed for at præge og udvikle lagerfunktionen. Det vil være en timelønnet ansættelse. Du bliver en del af en flad organisation med korte beslutningsveje og en uformel kultur med fokus på samarbejde og fleksibilitet. Du indgår i et mindre team på ca. 4 medarbejdere med en nærværende leder, der vægter dialog og ordentlighed.
Virksomheden tilbyder ordnede ansættelsesforhold med pension, sundhedssikring og fritvalgskonto. Derudover er virksomheden omfattet af overenskomst med Dansk Industri, hvilket sikrer gode og trygge rammer omkring ansættelsen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fuldtid.
Arbejdstiderne er mandag–onsdag: kl. 07.00-15.30 - torsdag: kl. 07.00-15.00
Fredag: kl. 07.00-13.30
Der er tale om et Try&Hire-forløb, med henblik på fastansættelse efter prøveperioden.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TEMP TEAM A/S, Høgevej, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bd1d7e98-85f8-46e2-a0a4-83b89d0cfa50