BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at bringe din tekniske viden i spil på nye måder og være med til at gøre en forskel for patienterne i Region Syddanmark? Er du teknisk interesseret og har lyst til at opnå en bred viden indenfor medicotekniske teknologier? Så har vi den rette stilling til dig.
Som vores nye medicotekniker bliver du en del af vores team i Esbjerg. Du får 10 gode kolleger som respekterer og hjælper hinanden, dyrker holdånden og det gode arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at vi udvikler os sammen og fejrer vores succeser. Dit primære arbejdssted bliver på Esbjerg Sygehus, men der vil også være opgaver på vores matrikler i det vestjyske herunder Esbjerg, Grindsted og Brørup. Det er derfor en forudsætning, at du har kørekort (B).
Din nye hverdag
- Din primære opgave er service af medicotekniske apparatur, samt ad hoc reparationer og forebyggende vedligehold
- Du skal gennemføre registrering, sikkerheds- og modtagekontrol samt risikovurdering af nyt apparatur før ibrugtagning ud fra medicotekniske vejledninger
- Du skal rådgive det kliniske personale i brugen af det medicotekniske apparatur, deltage i indkøbsprojekter og efterfølgende installation af apparatur samt kontakt til eksterne leverandører
- Du skal bringe din IT kundskaber i spil, da det meste apparatur er på netværk og afleverer data til forskellige IT-systemer. Din hverdag vil derfor være præget af forskelligartede IT opgaver, så som håndtering af integrationer mellem apparatur og IT systemerne samt sikkerhedsopdateringer.
- Vi ser mange veje ind i stillingen og din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi ser dog gerne, at du har en teknisk baggrund og fx er udlært elektronikfagtekniker, elektriker, automatiktekniker eller lignende
- Du kan arbejde selvstændigt, er praktisk anlagt, har vilje til at skabe resultater og er serviceminded
- Du er positiv, proaktiv, udadvendt af natur, er en god samarbejdspartner idet vi har tæt samarbejde med sygehusets personale.
En spændende arbejdsplads i et dynamisk sundhedsteknologisk miljø hvor vi har tæt dialog og sparring med det kliniske personale på f.eks. operationsstuer, intensiv og laboratorie.
Vores arbejdsområde er højt specialiseret, derfor har vi et grundigt introforløb samt tilknyttet en mentor det første år af din ansættelse. Vi praktiserer frihed under ansvar, har en uhøjtidelig, venlig og humoristisk omgangstone og hvor sammenhold og fællesfølelse prioriteres højt. Vi har flekstidsordning og en række andre attraktive personalegoder herunder gode muligheder for interne og eksterne kurser/uddannelse.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med stort engagement og du får medindflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver og hvor teamet hjælper og sparrer med hinanden.
Er du blevet nysgerrig på Medicoteknik, kan du med fordel se vores introduktionsvideo nedenfor.
Yderligre oplysninger
Oplysninger vedrørende stillingen kan fås hos områdeleder Kim Borup på telefon 99 44 02 71.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tildeling af individuelle tillæg.
Ansættelse
Ansættelsen er pr. 1. januar 2025 eller snarest mulig
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 27. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 6. november 2024
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Medicoteknik Esbjerg, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124753