Bliv mekaniker på Esbjerg Havn med ansvar for vedligeholdelse af tungt materiel

dato

Er du en fagligt stærk mekaniker med erfaring inden for entreprenørmaskiner, lastbiler eller tungt materiel? Trives du i en hverdag med forskellige opgaver og udfordringer? Så kan du være den kollega og mekaniker, vi søger.

Om stillingen

Som mekaniker på Esbjerg Havn bliver du en vigtig del af den daglige drift ved at bidrage til løbende vedligeholdelse af havnens materiel, maskin- og bilpark. Du bliver beskæftiget med service, fejlfinding og reparation, som er afgørende for en sikker og effektiv drift.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vedligeholdelse, service og reparation af havnekraner og lastbiler

  • Vedligeholdelse og klargøring af havnens biler og maskinpark

  • Fejlfinding på hydrauliske, mekaniske og elektriske systemer

  • Deltagelse i akutte reparationer ved driftsstop

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet entreprenørmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker eller har tilsvarende erfaring

  • Du har kendskab til hydraulik, mekanik og gerne el-systemer

  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne arbejdsopgaver

  • Du er fleksibel, alsidig og mødestabil

  • Du trives med varierende arbejdsopgaver i løbet af arbejdsdage, som sjældent er ens

  • Du har kørekort, minimum kategori C

Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende hverdag på Danmarks førende energi- og offshorehavn

  • Et selvstændigt job med frihed under ansvar

  • Gode kolleger i et uformelt arbejdsmiljø

  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

  • Fastansættelse i fuldtidsstilling

  • Løn i henhold til gældende overenskomst.

  • Personalegoder med fokus på trivsel, herunder sundheds- og tandforsikring

Praktiske oplysninger:

  • Ansøgning mærket ”mekaniker” sendes til job@portesbjerg.dk

  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 15. september 2026 kl. 12.00

  • Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler

  • Forventet startdato: hurtigst muligt

  • Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Høgni Christiansen på tlf. 21 73 00 29 (direkte)

 

Esbjerg Havn er en af Danmarks førende erhvervshavne med mere end 5.000 skibsanløb årligt. Esbjerg Havn er en anerkendt spiller både blandt indenlandske og udenlandske aktører og arbejder til stadighed med at udvikle havnen og organisationen.

På havnen er der ca. 10.000 ansatte fordelt på mere end 200 forskellige virksomheder – heraf er ca. 50 personer ansat ved Esbjerg Havn.

Kulturen er uformel og direkte – og vi arbejder alle udviklingsorienteret og er nysgerrige på at optimere og effektivisere.

Vi er professionelle i vores tilgang til arbejdet og forstår at begå os i en virksomhed med stor bevågenhed fra det øvrige erhvervsliv og andre interessenter i Danmark såvel som i udlandet.

Har du lyst til at læse mere om Esbjerg Havn, så gå ind på vores hjemmeside www.portesbjerg.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den Kommunale Selvstyrehavn Esbjerg Havn, Hulvejen, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/59365e74-7358-477a-85c7-336f007f4fac

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler