Bliv mekanisk vedligeholdelsestekniker på Danmarks største plastsorteringsanlæg hos ReSource Denmark

dato

Er du teknisk og mekanisk dygtig, og trives du med at fejlfinde og løse udfordringer på højt niveau? Kan du sikre stabil drift og skabe løsninger, der forhindrer nedbrud? Så er det dig Career / a JKS company søger til en stilling som mekanisk vedligeholdelsestekniker hos ReSource Denmark! 

ReSource Denmark er Danmarks største plastsorteringsanlæg. De lægger stor vægt på ordentlighed og er engageret i en bæredygtig grøn omstilling.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som vedligeholdelsestekniker vil du blive en del af en virksomhed, der arbejder målrettet med ansvarlig plastsortering for en bedre fremtid. Rollen kræver fleksibilitet til både dag- og aftenvagter og du vil komme til at indgå i et team af engagerede teknikere i vedligeholdelsesafdelingen.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • Varetage forebyggende vedligeholdelse af anlæg og faciliteter
  • Identificere og løse tekniske problemer med de rette værktøjer og metoder
  • Udføre reparationer og udskiftning af defekte komponenter for at sikre optimal drift
  • Overvåge og teste udstyr for tidligt at opdage fejl
  • Udarbejde dokumentation for udført fejlfinding og vedligehold

Din ekspertise og personlighed
Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund, som kan håndtere komplekst udstyr og bidrage til stabil drift på anlægget. Der er flere faglige indgangsvinkler til denne stilling: du kan blandt andet være uddannet mekaniker, smed, automatikmekaniker eller lignende, gerne med erfaring fra vedligehold af automatiske anlæg. Du har teknisk flair og besidder en grundlæggende teknisk viden.

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Evnen til at sætte dig ind i tekniske og komplicerede processer
  • En struktureret tilgang til vedligeholdelse og en sans for orden og systematik
  • Gode IT-kundskaber, som kan anvendes i dokumentation og styring af vedligeholdelsesopgaver

Det vil ydermere være en fordel, at du har truckcertifikat, men det er ikke et krav.

Personligt, forventes det, at du: 

  • Har evnen til at samarbejde og problemløse
  • Er fleksibel og villig til at tilpasse dig skiftende behov
  • Er nysgerrig og proaktiv i forhold til læring og udvikling
  • Er bevidst om betydningen af kvalitet og er konsekvent i at levere dette

ReSource Denmark tilbyder:
En moderne og nyskabende arbejdsplads med fokus på sikkerhed, trivsel og gode arbejdsvilkår, inklusive tand- og sundhedsforsikring samt kantineordning. De har fokus på et godt samarbejde med deres medarbejdere og ønsker at skabe en positiv samarbejdskultur baseret på fællesskab, mangfoldighed, samarbejde, professionalisme, engagement, læring og udvikling.

Interesseret i at søge stillingen?
Career står for rekrutteringsprocessen. Send din ansøgning, CV og relevante bilag via "Søg stillingen." Ansøg hurtigst muligt, da samtaler holdes løbende.

Har du spørgsmål, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Maria Louise Knutz, på tlf. 6163 0789.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke CV og ansøgning pr. mail.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143995

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet