Brænder du for at arbejde med økonomistyring, support og afstemningsopgaver? Kan du lide at arbejde selvstændigt og trives du i en hverdag, hvor vi samarbejder på tværs om mange forskelligartede opgaver, så er du måske vores nye økonomikonsulent.
Du bliver en del af Sekretariatet i Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune. Vi er et stærkt team på 30 dedikerede medarbejdere i sekretariatet, hvor vi er den understøttende funktion for det politiske fagudvalg og vores fagområder. Du kan glæde dig til at blive en del af en forvaltning, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling mod et aktivt og meningsfuldt liv i fællesskab med andre.
Stort ansvar og spændende opgaver
Som økonomikonsulent får du sammen med kontorchefen og otte kollegaer ansvaret for mange typer økonomiopgaver på tværs af de store velfærdsområder: Det specialiserede børne- og voksenområde, Jobcenter og Borgerservice. Herudover vil du kunne opleve, at skulle understøtte og samarbejde omkring flere spændende udviklingsprojekter på tværs af vores fagområder. Her kan du f.eks. være med som den økonomifaglige medarbejder, der sammen med udviklingskonsulenter skal analysere, udvikle og implementere tiltag til gavn for vores fagområder.
Du refererer til kontorchefen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt meget andet kunne være:
- Analyseopgaver
- Budgetlægning på et eller flere af vores fagområder
- Økonomisk kontaktperson på udvalgte fagområder
- Budgetopfølgninger
- Budgetrevisioner
- Diverse regnskabs- og afstemningsopgaver
- Ad hoc opgaver
Det er vigtigt, at du er superbruger i Excel og en fordel hvis du har kendskab til KMD Opus.
Din profil
Du har en relevant uddannelse, der give dig redskaberne til at arbejde med kommunaløkonomi. Det er en fordel, hvis du har flere års erfaring med kommunal forvaltning.
Som person håber vi, at du er nysgerrig af natur, så du kan udfordre og udvikle vores måder at gøre tingene på. Vi er åbne for forslag og bliver sammen hele tiden bedre.
De fleste af dine opgaver kræver et tæt samarbejde med mange dygtige og engagerede fagfolk, så du vil trives bedst i stillingen, hvis du nyder at skabe netværk og samarbejde bredt.
For at passe godt ind i teamet er det vigtigt, at du er dedikeret, ansvarsfuld og brænder for både drift og udvikling, ligesom du trives med forandringer.
En attraktiv arbejdsplads
Hverdagen i Sekretariatet er travl, men her er altid plads til, at vi også kan grine sammen.
Vi sørger for, at du får en god introduktion til forvaltningen og opgaverne. Det er vigtigt for os med et godt arbejdsmiljø, og vi håber du vil bidrage med humor og højt humør.
Vi tilbyder alle vores medarbejdere gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Mere om Borger & Arbejdsmarked
Borger & Arbejdsmarked er en af Esbjerg Kommunes fem forvaltninger, og vi arbejder med de store velfærdsområder beskæftigelse, borgerservice og det specialiserede børne- og voksenområde.
I Sekretariatet har vi administrative, økonomiske, supporterende og tværgående funktioner for hele forvaltningen. Vi bidrager til ledelses- og udviklingsorienterede projekter og yder desuden sekretariatsbistand til udvalg og råd.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse d. 1. juni 2025.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med fleksordning. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil efter oplæring være mulighed for hjemmearbejde i op til 2 dage i ugen efter nærmere aftale.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 10. april 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted tirsdag den 22. april 2025 og/eller onsdag d. 23. april 2025. Eventuel 2. samtale vil blive afholdt mandag d. 28. april 2025.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig kontorchef Gitte Ulsø Madsen på tlf. 23 34 96 93 eller sekretariatschef Henrik Møller Nielsen på tlf 24 45 40 93. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningen sendes elektronisk, og du kan vedhæfte din ansøgning, dit CV og relevant dokumentation i Word- eller PDF-format.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg Kommune, Spangsbjerg Kirkevej, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/571224e0-5584-4dfc-9bba-2750b4d5b3ba