BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. Til vores bilhuse på hver sin side af Storegade i Esbjerg søger vi lige nu en pladsmedarbejder, der kort sagt skal holde orden på vores nye og brugte biler.
Vi har hver dag mange biler igennem de to Bjarne Nielsen-bilhuse, og vi har brug for en, der har overblikket over bilerne, og som samtidig kan sørge for, at pladsen omkring bilhusene står knivskarpt. De vigtigste opgaver bliver:
- Tage billeder af brugte biler
- Hold styr på pladsen og rykke rundt på bilerne efter behov
- Modtage biler og mærke nøgler op på begge lokationer
Hvem er du?
Din baggrund er ikke så vigtig for os - det vigtigste er, at du er engageret, struktureret og kan holde overblikket. Du skal være god til at samarbejde, for der bliver en del kontakt med kolleger i salg og på værkstedet i forhold til bilerne, og så skal du være klar til at tage fat, hvor der er brug for det.
Du skal som minimum have kørekort til bil (kategori B).
Stillingen er på 30 eller 37 timer, afhængig af hvad du foretrækker. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.
Lidt om arbejdsstedet
Hos Bjarne Nielsen i Esbjerg har vi to bilhuse på Storegade. Det ene er en FordStore, som er dedikeret til Ford, og det andet rummer både Volvo, Renault og Dacia. Vi er en del af en stor bilkoncern, Nielsen Car Group, der også ejer Bilernes Hus i Silkeborg, leasingselskabet LEASING DK samt Motorpoint, der også er placeret i vores bilhus. Tilsammen er vi mere end 500 ansatte på tværs af landet.
I Esbjerg har vi et godt sammenhold på tværs af bilhusene, og vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel med fokus på respekt, kvalitet, engagement for hinanden og det arbejde, vi leverer. Vi har en moderne ledelse, der sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.
Sådan søger du stillingen:
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, kan du kontakte filialchef Søren Havn Rasmussen på tlf. 9929 1932 eller mail sohr@bn.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bjarne Nielsen A/S - Esbjerg, Storegade , 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096759