Bliv Purchaser & Planning Coordinator hos VIKING og optimer forsyningskæder på verdensplan

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

JOIN VIKING – and save lives for a living

Har du erfaring med indkøb og logistik? Og kan du bidrage til optimering af VIKINGs forsyningskæder og processer?

I så fald kan du være den Purchaser & Planning Coordinator, som vi er på udkig efter.

Vi er stolte af at være verdens førende leverandør af sikkerhedsprodukter, løsninger og serviceydelser til den globale, maritime industri. Vores udstyr bidrager hver dag til sikkerheden på alt fra de største krydstogt- og containerskibe til offshore platforme, færger, fiskefartøjer og superyachts.

Sikkerhed er kernen i alt, hvad vi foretager os, og vores mission er at beskytte og redde menneskeliv.

Vil du med ombord
Til Global Planning & Procurement søger vi en Purchaser & Planning Coordinator som skal bidrage med, at optimere vores forsyningskæder, hvilket inkluderer at levere mere værdi til VIKINGs kunder.

Global Planning & Procurement afdelingen har ansvaret for S&OP og dermed sikre tilgængelighed af indkøbte og egen producerede varer i henhold til forecast og input fra salgsorganisation. Derudover varetager de optimering og løbende forbedring af processer, procedure og monitorering heraf.

Med reference til Global Procurement & Planning Manager, får du base på hovedkontoret i Esbjerg. Her vil du i samarbejde med planlæggere og indkøbere blive del af et team, som består af fem kollegaer og ti i Bulgarien. Teamet samarbejder tæt med VIKINGs produktioner i Danmark, Bulgarien og Thailand.

Der er god energi og en uformel arbejdskultur. Vi har et stærkt holdånd, hvor fællesskab og faglighed kendetegner arbejdsstilen.

Afhængig af din baggrund, kommer du til at varetage følgende;

  • Varetagelse af indkøb i overensstemmelse med indkøbs håndbogen
  • Fokus på sund lagerbeholdning og lagerdage
  • Følg op på leverancer for at imødekomme efterspørgslen
  • Drive og deltage i projekter inden for det funktionelle område
  • Intern og ekstern rapportering
  • Vedligeholdelse af dashboards og rapporter til kommunikation af nøgle præstationsindikatorer (KPI’er)
  • Opdater ERP-systemer
  • Administrer anmodninger i ServiceNow

Du vil naturligvis få en grundig introduktion i eksisterende processer for, at give dig de bedste mulige forudsætninger for at varetage stillingen.

Din indgang til stillingen
Den ideelle person har erfaring fra en tilsvarende stilling og gerne i et globalt produktionsmiljø. Yderligere, forventes det du har:

  • Erfaring med Supply Chain optimering samt løbende forbedringer
  • Erfaring med optimeringsmetoder til efterspørgsels- og udbuds planlægningsproblemer
  • Gerne kendskab til SAP, ServiceNow, eller andre planlægningsværktøjer (IBP)

Du er vant til at begå dig tværorganisatorisk i en global virksomhed, og trives i en rolle med stor kontaktflade.

Da vores koncernsprog er engelsk, har du stærke sproglige færdigheder på både dansk og engelsk.

VIKING tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig i et samspil med kompetente kolleger, som sætter pris på arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.

I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt.

Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, der aftales på individuel basis inden for rammerne i stillingen samt gældende politik.

Har du lyst til at blive en del af VIKING?
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Vi anbefaler, at du sender din ansøgning og dit CV snarest muligt.

Grundet ferieperioden kan der opleves en længere rekrutteringsproces, end normalt.

For yderligere information: www.VIKING-life.com

Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING, er du velkommen til at kontakte Senior Global HR Business Partner, People & Organization Jane Simonsen på mobil +45 2542 8269.

JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet