Ønsker du et alsidigt job med mange forskellige opgaver indenfor servicering af vores administrationsbygninger? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor du indgår et team af dygtige og sjove kolleger?
Hvis ja, - så bliv servicemedarbejder/handymand i Rådhusdriften på Esbjerg Rådhus fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Rådhusdriften består af pedeldriften der drifter og vedligeholder kommunens 14 administrative bygninger beliggende på forskellige adresser i Esbjerg og Ribe, det fælles lager & trykkeri og dørvogterfunktionen på Rådhuset. Stillingen indebærer et tæt samarbejde med kollegaer i Esbjerg og Ribe.
Personalegruppen hjælper hinanden med opgaveløsningerne og afløser hinanden ved ferier og andet fravær. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvilket vi forventer, at du vil være med til at udvikle og værne om.
Dine arbejdsopgaver består primært af serviceopgaver herunder bl.a.:
- Være medvirkende til de daglige pedelopgaver i forbindelse med drift, vedligeholdelse og renholdelse af vores bygninger.
- Opgaverne i pedeldriften er mange og forskelligartede. De strækker sig eksempelvis fra flytning og pasning/reparation af inventar, rensning af gulvtæpper, udbedring af tilstoppede toiletter til indsamling af pap og papir mv.
- Pasning af udeområder, herunder rensning af tagrender
- Vinterordning – snerydning
- Servicering af kommunens administrative personale
- Diverse bud opgaver
Herudover foretages der i mindre omfang bygningsmæssig vedligeholdelse, hvor der primært er eksterne håndværkere indover.
Vi forventer, at du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse eller baggrund og har hænderne godt skruet på og er praktisk anlagt
- Har sans for gode og praktiske løsninger og er ansvarlig i forhold til opgaveløsninger
- Kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaverne, men også har let ved at samarbejde med andre og evner at indgå i positive relationer med mange forskellige personalegrupper og eksterne samarbejdspartnere
- Er serviceminded, fleksibel, hjælpsom og har humor
- Kan planlægger dine opgaver, og samtidig være indstillet på at planlægningen hurtigt kan ændres
- Har kendskab til it på brugerniveau
- Har kørekort til bil
- Har god fysik
- Er serviceorienteret, åben og imødekommende
Hvis du mener, at disse udfordringer og arbejdsopgaver er attraktive for dig og passer med dine kompetencer, kan vi tilbyde en arbejdsplads med:
- dygtige og dedikerede kollegaer med et godt sammenhold
- godt arbejdsmiljø og en uformel tone
- en spændende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for faglig og personlig udvikling
- ansættelse på Esbjerg Rådhus Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
- en fast stilling på 37 timer pr. uge med start 1. oktober 2026.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Ole Pedersen på tlf. 27 24 12 11.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse.
Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link KRL.
Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
7. september 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 37.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Esbjerg Kommune, Torvegde, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/addf06da-b895-4d51-8539-a5fcb357b8e9