JOIN VIKING - and save lives for a living
Er du på jagt efter det perfekte sted, hvor du kan udfolde dit potentiale og kombinere teoretisk viden med praksis?
Kan du se dig selv skabe et solidt fundament for din fremtidige karriere i en global virksomhed, som er den førende på markedet?
Kan du svare JA til ovenstående – så grib chancen for at blive Student Assistant hos VIKING Life-Saving Equipment A/S som en del af vores dedikerede Global MES, Raft & PPE Service Team, med base på hovedkontoret i Esbjerg.
Om stillingen
Som Student Assistant i Global Service bliver du en del af et team med omfattende international kontakt til VIKINGs service stationer verden over. Afdelingen har globalt ansvar for kontrol og serviceeftersyn af Marine Evakueringssystemer (MES), redningsflåder og Personal Protective Equipment (PPE).
Rollen er central for, at vores globale serviceforretning fungerer i praksis, og kræver stærkt administrativt overblik, struktur og evnen til selvstændigt at følge op på opgaver. Du vil arbejde med driftsnære og tilbagevendende administrative opgaver, hvor kvalitet, rettidighed og systematik er afgørende for, at resten af organisationen lykkes.
Du arbejder både selvstændigt og som en integreret del af teamet og får ansvar for opgaver, der kræver fokus, fordybelse og vedholdenhed.
Vil du med ombord?
Hos VIKING bliver du en værdsat og fuldt integreret del af dit team og virksomheden som helhed. Mange af vores øverste ledere og allerdygtigste specialister har selv startet deres karriere som studentermedhjælper eller trainee, så vi er altid på udkig efter fremtidige talenter og er villige til at lade dig gå hele vejen!
Når du starter hos VIKING, bliver du en del af vores stærke Young VIKING Network, hvor ambitiøse studentermedhjælpere, graduates og trainees går sammen om at booste deres personlige og faglige udvikling. Du kan læse mere om Young VIKING Network her.
Dine primære opgaver
Supportere planlægningsprocessen for de globale Service Stationer.
Analysere servicedata og omsætte dem til strukturerede rapporter
Etablering og vedligehold af procedurer i VIKING Management System.
Opfølgning på service- og kontrolchecklister.
Tværgående projektsupport
Arbejdstiden er ca. 15-20 timer (2-3 dage) med fleksibilitet omkring eksamensperioder. De fleste af vores studentermedhjælpere skriver deres speciale for VIKING, og nogle vælger også at bruge deres semesterpraktik i afdelingen.
Din profil
Den ideelle kandidat har minimum 1,5 år tilbage af en videregående uddannelse og motiveres af at arbejde administrativt med ansvar. Derudover forestiller vi os, at du:
Er struktureret og trives i en aktiv hverdag med mange parallelle opgaver
Er opsøgende og komfortabel med telefonisk kontakt
Arbejder selvstændigt og tager initiativ til opfølgning uden at blive bedt om det
Motiveres af at skabe orden, overblik og stabile processer
Sikrer høj kvalitet og afslutning af opgaver inden for deadlines
Har flair for IT og arbejder ubesværet i administrative systemer
Behersker dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
Har bopæl i Esbjerg-området eller er vant til at pendle
Vi tilbyder
En spændende stilling i en international og innovativ virksomhed med ambitiøse vækstmål. Du kommer til at indgå i et inspirerende miljø, der byder på sparring med kompetente kolleger, som sætter pris på humor, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
I VIKING har vi en stærk kultur og giver plads til den enkelte, fordi vi ved, at vi alle bidrager med noget særligt. Vi investerer i vores medarbejdere og kan tilbyde unikke karrieremuligheder i en global organisation.
Derudover tilbyder vi:
Fokus på trivsel og work-life-balance
En god sundhedsforsikring
Rabatordning til lokale butikker
En aktiv personaleforening, som arrangerer forskellige sociale arrangementer
… fik vi nævnt, at vi har Esbjergs bedste kantine? Og at adgang til eget fitnesscenter samt gratis massage og fysioterapi også er en del af pakken hos VIKING.
Din rejse hos VIKING starter her
Alle ansøgninger modtages online via ”send ansøgning” i stillingsannoncen og behandles naturligvis fortroligt. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller VIKING er du velkommen til at kontakte Søren Langelund, HR Business Partner, Denmark på mobil +45 2542 8240.
Læs mere på www.VIKING-life.com
JOIN VIKING - YOUR CAREER IS SAFE WITH US
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VIKING Life-Saving Equipment A/S, Sædding Ringvej, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d64009db-5daf-401a-89de-af4449047fad