Bliv tilsynsførende og forebyg børn og unges misbrug af alkohol og tobak

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bruge din viden og kompetencer til at forebygge børn og unges misbrug af alkohol, tobak og nikotin?

Regeringen har sammen med en række af Folketingets øvrige partier indgået en politisk aftale om en forebyggelsesplan, der skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin. En del af aftalen indebærer at føre flere kræfter til Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området. Det er flere kræfter både i form af hænder og værktøjer, der skal bruges til at udføre en effektiv kontrol.

Derfor har vi brug for flere tilsynsførende i København og Sydsjælland til at føre tilsyn i detailledet.

Du kommer blandt andet til at udføre tilsyn med overholdelse af aldersgrænsen for salg af tobak og alkohol. Dette foregår sammen med en ung kontrolkøber. Du kommer også til at køre ud til forhandlere af E-cigaretter for at kontrollere om gældende regler bliver overholdt. Vi fører også tilsyn med håndkøbsmedicin og tatoverings steder.

Vi er i gang med at opbygge en ny afdeling, der skal arbejde sammen om vores sundhedsopgaver. Så du får mulighed for at være med til selv at opbygge og præge området samt varetage de nye opgaver. Derfor lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har vilje og mod til at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagligheder.

Lidt om afdelingen og styrelsen

Du bliver en del af vores nyoprettede afdeling Sundhed, hvor vi lige nu er 41 kollegaer sammensat på tværs af uddannelsesområder og kompetencer. Vi forventer at vokse til at være 45-50 medarbejdere i løbet af 2024.

Erfaringen i afdelingen er blandet, hvor nogle er startet direkte efter studiet, og andre har mange års erfaring fra myndigheder eller virksomheder. Fælles er dog, at alle er klar til at hjælpe dig godt i gang med dit nye job.

I Sikkerhedsstyrelsen sætter vi en ære i at være en kompetent og professionel myndighed og samarbejdspartner.

Kvaliteten og fagligheden er i højsædet i vores kontrol og sagsbehandling, og god embedsmandsskik samt kendskab til de forvaltningsretlige spilleregler er en selvfølgelighed, som vi hurtigt giver videre til vores nye kollegaer.

Vi har et tæt samarbejde med andre ministerier og styrelser, og vi inddrager altid vores interessenter på de forskellige fagområder. Derfor skal du være indstillet på også at have en udadvendt og serviceminded rolle over for alle vores samarbejdspartnere.

Vi har fokus på trivsel og gode arbejdsforhold, ligesom vi har en høj grad af fleksibilitet.

Humøret og engagementet er højt, og vi lægger vægt på, at vi sammen skaber en god arbejdsplads, hvor der er plads til alle

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver ansat med hjemmekontor på din bopæl. Da vi har hovedkontor i Esbjerg, skal du være indstillet på at deltage i oplæring og møder i Esbjerg, når det nødvendigt.

Du trives med at arbejde selvstændigt, dog med god opbakning fra din kollegaer. Vi er gode til at samarbejde på tværs af fagligheder og geografi og finder hurtigt nye løsninger. Den tilgang forventer vi også du har, når du som en del af et tværfagligt team er med til at drive og udvikle opgaveløsningen i Sundhed.

Hvis følgende lyder som en god beskrivelse af dig, bliver vi begejstrede for at modtage din ansøgning.

  • Du skaber god dialog og går vores kunder i møde. Du er god til alle typer af mennesker og kan tage snakken på telefon, dialogen på skrift og særligt i mødet med virksomhederne. Du brænder for at bidrage til at gøre sikkerhed ukompliceret og skabe gode forhold for både virksomheder og forbrugere.
  • Du går til nye og gamle opgaver med entusiasme og overblik. Du er i stand til at løfte mange typer af opgaver og er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof. Udsigten til nye opgaver og områder er en præmis i jobbet, som du værdsætter. Du kan lide at have mange forskellige opgaver og forstår at planlægge dit arbejde, så overblikket ikke skrider. Du er omstillingsparat og forstår, at det sommetider er nødvendigt at slippe alt til fordel for fx for faglige input til en pressesag eller til Ministerbetjening.
  • IT er en naturlig del af din værktøjskasse. Du er vant til at arbejde med IT, bl.a. i form af Office-pakken og har let ved at anvende nye programmer og systemer. Du er er motiveret for at arbejde med udvikling af digitale løsninger og bidrage til nytænkning inden for det digitale område, da vi hele tiden søger muligheder for at udvikle og inddrage digitale løsninger i driften.
Hvilken baggrund du kommer med er ikke afgørende for stillingen. Du får en stor berøringsflade udadtil, og når du håndterer henvendelser og fører tilsyn, kommer du til at trække på din egen og dine kollegers viden. Det er vigtigt at du har evnen til at føre dialog med forskellige typer af kunder. Hvis du har erfaring med audit eller tilsyn af virksomheder eller fra en anden offentlig myndighed, så er det et plus. Hvis du er nyuddannet hører vi også gerne fra dig.

Arbejdsopgaver og møder kan foregå i hele Danmark, og det er derfor et krav at du er i besiddelse af kørekort. Der stilles bil til rådighed, til tjenestebrug.

Nogle af vores tilsyn, bliver udført i weekender og om aftenen, og fra næste år vil vi også skulle lave tilsyn om natten, hvilket du skal være indstillet på at deltage i.

Hvad kommer du til at lave?

Som tilsynsførende i Sundhed arbejder man meget selvstændigt, med god hjælp fra tilsynsførende-kollegaer og kontoret i Esbjerg. Du skal primært udføre tilsyn indenfor alkohol, tobak og nikotinprodukter. I Sundhed har vi en stor og spændende implementeringsopgave foran os, og opgaverne kan derfor løbende ændre sig i takt med, at de nye opgaver bliver implementeret i driften. Vi forventer også, at du bidrager aktivt til at opbygge afdelingen både fagligt og socialt.

Du skal gennemføre sagsbehandling fra start til slut. Det betyder, at du skal kunne vurdere virksomhedernes regelefterlevelse og selvstændigt kunne træffe beslutning om relevante tiltag.

Du har interesse og flair for både det tekniske og juridiske, og forståelse for de spilleregler der gælder i en offentlig myndighed. Du skal være indstillet på at arbejde med flere forskellige faglige områder og løbende sætte dig ind i nyt stof.

Du leverer vejledning ud fra kundens behov. Du tager udgangspunkt i gældende lovgivning og regler, når du tager hånd om de henvendelser, vi får fra vores kunder om konkrete sager. Du kommer til at trække på din viden og på din evne til at føre dialog med forskellige typer af kunder.

Det bemærkes, at de tilsynsførende i Sundhed kører tilsyn på alle tidspunkter af døgnet, du skal således være indstillet på, at stillingen omfatter aften-, nat- og weekendarbejde.

Der vil blive stillet krav om fremvisning af straffeattest og gyldigt kørekort B før ansættelse.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og dit CV via link på www.sik.dk senest den 27. september 2024, kl. 12:00. Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 40 og 2. samtale i uge 41.

Du vil blive ansat på en gældende overenskomst alt efter, hvilken baggrund du kommer med. Din titel vil blive tilsynsførende.

Det bemærkes, at de tilsynsførende i Sundhed kører tilsyn på alle tidspunkter af døgnet, du skal således være indstillet på, at stillingen omfatter aften-, nat- og weekendarbejde.

Der vil blive stillet krav om fremvisning af straffeattest og gyldigt kørekort B før ansættelse.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Dennis Olesen 29 69 27 07 eller din kommende kollega Jette Lindegaard 25 10 39 36.

Vi vil gerne have dig som ny kollega senest 1. december 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet