Trives du med opgaver indenfor bl.a. styring og opfølgning på leverandørkontrakter, sikring af at retningslinjer overholdes internt i organisationen samt koordinering af tilbudsindhentning og indkøb? Brænder du for bæredygtige løsninger, også når det gælder indkøb? Og er du skarp kommunikativt ift. at kunne kommunikere regler og retningslinjer for indkøb på alle niveauer i organisationen? Så er det måske dig vi mangler som UC SYDs nye administrative medarbejder i Økonomi.
Om jobbet
UC SYD foretager mange indkøb ved eksterne leverandører, som alle skal overholde regler og retningslinjer for indkøb fra offentlige institutioner. En væsentlig del af stillingen er derfor at være med til at sikre, at rammerne for at ”det gode indkøb” er på plads og at indkøb gennemføres iht. UC SYDs indkøbspolitik. Dette opnås bl.a. gennem den brede kontaktflade som du vil få ud i organisationen, hvor det er helt afgørende at du ses som en professionel og proaktiv samarbejdspartner.
Eksempler på konkrete arbejdsopgaver:
- Aftaledækning af varer og tjenesteydelser, herunder opfølgning på om de indgåede aftaler følges
- Skabe overblik og struktur ift. leverandører og indkøbskontrakter således, at det sikres at UC SYD altid er aftaledækket på de væsentligste indkøbsområder
- Rådgivning af medarbejdere og ledelse om regler og muligheder ifm. offentlige indkøb og udbud
- Opfølgning på brug af indkøbsaftaler (compliance), herunder bilags- og fakturagennemgang
- Udarbejdelse og løbende ajourføring af indkøbspolitik og -vejledning
Du går forrest når opgaverne bliver komplekse, og er samtidig garant for at opgaver bliver løst. Du er god til at sikre fremdrift i opgaver, også selvom der evt. ikke er en deadline udstukket fra din nærmeste leder.
Du kan have flere forskellige uddannelsesmæssige indgange til stillingen. Det kan f.eks. være en kontoruddannelse eller en administrationsbachelor sammenholdt med den rette erfaring. Erfaring indenfor uddannelsessektoren er en fordel, men ikke et krav.
Som person forventer vi, at du:
- kan samarbejde bredt i en organisation med mange fagligheder, og god til at skabe relationer
- tør anvende det mandat, du har i din rolle
- er ansvarsbevidst, professionel og selvstændig i din opgavevaretagelse
- har lyst til at udvikle indkøbsområdet i en bæredygtig retning
- er udadvendt og kommunikativt stærk i både skrift og tale
Du bliver en del af UC SYDs økonomiafdeling, der omfatter ca. 25-30 medarbejdere fordelt på Campus Haderslev og Campus Esbjerg. Afdelingen varetager alt fra driftsopgaver indenfor analyse, økonomi, indkøb, løn og sekretariat og til mere tværgående projektopgaver, hvor Økonomi deltager som aktiv sparringspartner i forhold til den resterende del af organisationen. Økonomi er opdelt i forskellige teams, og du vil blive en del af team regnskab og indkøb, hvor afdelingens økonomikoordinator er den faglige ansvarlige. Stillingen refererer til økonomichefen.
Afdelingen og medarbejderne er kendetegnet ved vores faglighed og pragmatiske tilgang samt vores uhøjtidelige væremåde og gode humør. Vores hverdag er præget af en høj grad af selvledelse og frihed til at løse opgaven, og hvor vi inddrager hinandens kompetencer aktivt i opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for HK/STAT. Det primære arbejdssted vil være campus Esbjerg. Der vil forekomme aktivitet på de øvrige campusser.
Ansøgning
Hvis du synes, stillingen lyder som den rigtige for dig, skal du sende os din ansøgning og cv via linket senest den 19. januar 2026 klokken 23.59. Samtaler forventes afholdt den 26. januar 2026.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Torben Mark Buch på tlf. 7266 5192.
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
UC Syddanmark, Esbjerg, Degnevej , 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ba792c67-4cb0-4e69-9f8a-3f90808021e0