Bliv værkstedsassistent hos Skifter Lastbil i Esbjerg og gør en forskel med professionel kundeservice

dato

Skifter Lastbil søger værkstedsassistent til vores afdeling i Esbjerg Drømmer du om et job, hvor du i hverdagen kan være med til at gøre en forskel for vores kunder, via professionel kundeservice. Dine primære opgaver vil være værkstedsfakturering og assistance til værkførerteamet, herunder diverse administrative opgaver.

Vi er i Esbjerg et team på ca. 20 medarbejdere fordelt på værksted, lager, salg og værkstedsadministration.

Dine arbejdsopgaver

  • Forskellige former for faktureringsopgaver, herunder håndtering af servicekontrakter og håndtering af garantisager.
  • Kundemodtagelse sammen med de øvrige kollegaer på værkstedskontoret.
  • Værkførerens højre hånd i forhold til administrative opgaver på kontoret.
  • Håndtering af tidsregistreringer fra mekanikere til brug som løndata.
  • Kontering og registrering af indkomne leverandørfakturaer.
Dine kvalifikationer

  • Du er udadvendt med et godt humør.
  • Du har kendskab til lastbiler og har en teknisk viden og/eller interesse indenfor området.
  • Du kan formulere dig på skriftligt dansk.
  • Du har interesse i en hverdag foran pc’en med administrative opgaver.
  • Du er indstillet på en til tider hektisk hverdag og kan håndtere flere bolde i luften på en gang.
  • Du kan arbejde som en del af et travlt team.
Vi Tilbyder

  • Vi tilbyder et job, hvor der for den rette person er tilpasningsmuligheder i jobbet – ud fra egne kompetencer og muligheder i jobbet.
  • Ansættelse i en lokalforankret virksomhed med gode og ordnede arbejdsforhold, herunder sundhedsforsikring.
  • Et spændende job med mange udfordringer, hvor du selv kan tilpasse og præge din arbejdsdag.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i takt med interesser og kompetence.
  • Et team af dygtige og engagerede kollegaer.
  • Frihed under ansvar.
  • Ugentlig arbejdstid 37 timer.
  • Løn efter kvalifikationer.
Om os

Skifter Lastbil er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med 5 afdelinger i henholdsvis Aabenraa, Padborg, Herning, Esbjerg og Holstebro som forhandler og servicerer Volvo og Renault lastbiler. Vi er privatejet og kendetegnes ved en flad og uhøjtidelig organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi brænder for at gøre en forskel og forsøger hele tiden at udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe den bedste oplevelse i hverdagen, for både kunder og medarbejdere.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Ansøgning og CV bedes sendt via link i annonce - Ansøgningsfrist er 31. marts 2025.
Tiltrædelse efter nærmere aftale, ansættelse vil ske når vi har den rette ansøgning.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen kan du kontakte Værkstedschef Rene Poulsen på telefon: +45 27 87 94 83 eller e-mail: rene.poulsen@skifterlastbil.dk
Vi gør opmærksom på, at Skifter Lastbil A/S håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via linket i denne annonce. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til GDPR.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SKIFTER LASTBIL AS, Storegade, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ed3905f0-26fc-42c4-87dd-a456f1e8efa7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet