Career: Intern sælger/eksportmedarbejder – Danmark/Tyskland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du motiveret af at understøtte og supportere kunder, tage ansvaret og sammen med dine kollegaer komme i mål med kundespecifikke løsninger? Er du en haj til at kalkulere, kommunikere og at forstå hvordan tingene teknisk hænger sammen? Så skal du endelig læse videre.

Vi søger en dynamisk og engageret intern sælger/eksportmedarbejder til vores salgsafdeling i Esbjerg. Som en vigtig del af vores team vil du være med til at støtte og supportere vores danske kunder, samt underbygge vores fortsatte vækst på det tyske marked. Du vil spille en central rolle i at sikre, at alle processer og kommunikation forløber gnidningsfrit og professionelt.

Om stillingen:
Som intern sælger/eksportmedarbejder vil dine primære ansvarsområder omfatte ordrebehandling, support/servicering samt tilbudsberegning til vores danske kunder. Du vil have tæt kommunikation med kunderne angående levering, forecast og rammeordrer, hvilket vil være en integreret del af din daglige rutine.
En vigtig del af din rolle vil være de administrative produktionsforberedelser og kontinuerlig vedligeholdelse af stamdata. Du vil have ansvaret for at sikre, at alt er i orden og klar til produktionen samt opretholde nøjagtige og ajourførte oplysninger.
I forhold til vores eksportkunder vil du have tæt kontakt med vores forhandlere. Dette indebærer at opretholde et stærkt samarbejde og koordinere aktiviteterne for at sikre en smidig og effektiv handel med vores tyske kunder. Du vil analysere markedet og kortlægge forhandlings- og distributionsmuligheder til nye tyske kundeemner i samarbejde med vores tyske forhandler.

Derudover:

  • Deltage på messer i både ind- og udland
  • Sparre med dine kollegaer omkring markedsindsigt og viden, både i Esbjerg og i Ålborg
  • Vil der være omkring 20-40 rejsedage om året, i Danmark og Tyskland
Dine kompetencer:
For at være en ideel kandidat til denne stilling, er det et krav, at du behersker tysk i skrift og tale. Derudover er det ønskeligt, at du har kendskab til det tyske marked og er vant til at håndtere forhandlinger og have evnen til at navigere i en tysksproget forretningsverden. Du har samtidig gode sprogfærdigheder på engelsk og dansk, da du også vil skulle kommunikere med kunder og kollegaer på disse sprog.
Erfaring fra elektronik- eller den grafiske branche vil være en fordel, da det giver dig en god forståelse for branchens dynamik og specifikke behov. Vigtigst af alt er, at du har et teknisk mindset og er i stand til at forstå vores produkter. Dette vil give dig mulighed for at levere kvalificeret rådgivning og support til vores kunder, og derudover at sikre, at vi opretholder vores høje standarder inden for vores produkter: Design, produktion af interfaces, kabinetter, membranswitche, transfers, labels og etiketter.

Desforuden:

  • Har du et højt drive og et ønske om at udvikle din karriere
  • Er du bosiddende inden for køreafstand til Esbjerg
  • Er du udadvendt, relationsskabende og har et vindende væsen
  • Er du stærk bruger af Office-pakken
Med din erfaring, dine sprogfærdigheder og dit tekniske mindset vil du være i stand til at håndtere alle aspekter af stillingen og skabe værdi for virksomheden og vores kunder.

Melsen Tech som arbejdsplads
Vi er et førende teknologihus og systempartner inden for vores nicheområde. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med en dynamisk og innovativ kultur. Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor dine bidrag vil blive værdsat og anerkendt. Du vil primært arbejde fra vores kontor i Esbjerg.

Vi tilbyder:
En nyoprettet stilling med mulighed for at sætte dit eget præg, en stilling med både faglig og personlig udvikling, der foregår i et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø. En stilling med frihed under ansvar, rejsemuligheder i forbindelse med kundebesøg og deltagelse på messer. En virksomhed med lavt til loftet og hvor du bliver set, hørt og anerkendt for dit bidrag.

Ansøgning og kontakt:
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling bedes du sende en ansøgning, CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt via ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Vibeke Winberg på telefon 73 32 57 56.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej 71B, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=153628&DepartmentId=19021&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853643

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet