Er du skarp på at designe posters og flyers? Er du struktureret, detaljeorienteret og har du flair for administration? Vil du styrke dine kompetencer inden for kommunikation, uddannelse, organisation og administration?
Så er det netop DIG, vi søger til en stilling som deltidsmedarbejder/studentermedhjælper til et barselsvikariat inden for kommunikation, sociale medier, hjemmeside og administrative opgaver!
Uddannelsescentret
Uddannelsescentret blev etableret i juni 2023 og udgør en del af sygehuset strategi for 2022-2025, hvor Esbjerg og Grindsted Sygehus bevæger sig fra akuthospital til universitetshospital. Uddannelsescentret arbejder med fem strategiske spor inden for uddannelse: professionalisering, høj faglig kvalitet, teknologisk innovation, et attraktivt og trygt læringsmiljø samt sikring af tilknytning og rekruttering af dygtige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver
Som deltidsmedarbejder/studentermedhjælper skal du løse en række forskellige opgaver inden for kommunikation, organisation og administration. Opgaverne har til hensigt på at gøre os endnu mere interessante for uddannelses- og jobsøgende indenfor hospitalsvæsenet både internt og eksternt i forhold til professionsskoler, erhvervsskoler, SDU, almen praksis og kommunerne både som uddannelses- og forskningscenter indenfor uddannelse.
Konkret vil du få til opgave at:
- Planlægge, koordinere og skabe content til vores sociale medier herunder Instagram, Facebook, LinkedIn og YouTube
- Forme og arbejde med vores indholdsformater, koncepter og tone of voice
- Besvare henvendelser af forskellig art
- Løbende bidrage til forskellige opgaver såsom korrekturlæsning, nyhedsbreve, pressemeddelelser, hjemmesideindhold, udsendelse af materialer mv.
- Hjælpe med ad hoc organisatoriske og administrative opgaver i forhold til vores data science kandidat ansatte, som også vil fungere som din mentor
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, gerne på bachelorniveau
- Har en skarp pen, en god målgruppeforståelse og gerne konkret erfaring med at producere layout til posters, flyers og rapporter
- Har gode digitale kompetencer, gode samarbejdsevner samt at du kan arbejde selvstændigt og kommer i mål med dine opgaver
- Interesserer dig for uddannelsesområdet og at arbejde i et uddannelses- og læringsmiljø.
- Taler og forstår dansk
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og alsidigt studiejob til dig, der gerne vil arbejde i en innovativ organisation med et arbejdsmiljø præget af diversitet, humor og tæt sparring. Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling med et forventet timeantal på 6 timer pr. uge. Stillingen løber som udgangspunkt frem til den 31. december 2025. Der er personligt fremmøde i uddannelsescentret, som ligger på afdeling E4 på Esbjerg Sygehus.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025 og stillingen ønskes besat pr. 15. maj 2025.
Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte AC-medarbejder Louise Møller Thomsen på e-mail louise.moller.thomsen@rsyd.dk eller telefonnummer 21834609.
Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c5bfc534-54ab-41fa-8e01-888bec47b1a6