Digitaliseringskonsulent til stærkt digitaliseringsteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med digitalisering og kunne du tænke dig, at hjælpe med at sætte endnu mere strøm til løsninger og processer på teknik- & miljøområdet? Så kan det være dig vi er på udkig efter som vores nye digitaliseringskonsulent.

Du kommer til at arbejde indenfor et højaktuelt område. Der er store forventninger til digitalisering som et af redskaberne til at løse klimaudfordringerne, skabe større sammenhæng for borgerne, innovere den offentlige sektor og meget mere.
Som digitaliseringskonsulent med fokus på teknik- og miljøområdet, bliver det en del af din hverdag at bringe teknologi og digitale løsninger i spil, der kan understøtte Esbjerg Kommunes ambitioner for god borgerbetjening, grøn omstilling, effektivisering og innovation.
Dit fokusområde bliver i det daglige teknik- og miljøområdet, mens din forankring bliver i kommunens centrale digitaliseringsafdeling. Du bliver bindeled mellem Esbjerg Kommunes centrale it-organisation og Teknik & Miljø og vil løse opgaver, der kan være initieret af begge områder.

I Teknik & Miljø løses opgaver indenfor alt fra byggesagsbehandling til drift af lufthavn og naturbeskyttelse til trafikstyring og meget mere. Opgaverne er alsidige og det er it-systemerne derfor også.
Du kommer til at indtage en central rolle i områdets it- og digitaliseringsprojekter. Du skal bl.a. bidrage med viden om forudsætningerne for gode digitale løsninger i projekterne og sikre, at der er tænkt hele vejen rundt.

Aktuelle opgaver hos Teknik & Miljø er:

  • Implementering af ny løsning til opgavestyring i ’marken’ og borgerindberetning af fejl i tekniske anlæg
  • Samarbejde med GIS-kontoret om fortsat konsolidering af GIS-platformen
  • Deltage i indkøb og implementering af nye it-løsninger
  • Kortlægge og kvalificere digitaliseringsmuligheder i Teknik & Miljø
  • Kortlægge kritiske it-løsninger i Esbjerg Lufthavn

Som udgangspunkt vil du altid indgå i et samarbejde med fagområdets projektleder. Fagområdet vil være drivkraft på det forretningsmæssige, mens du vi være drivkraft på opgaver omkring kontraktmæssige forhold, it-tekniske krav, GDPR, informationssikkerhed m.v. Fagområdets styrke ligger i at sætte dagsorden for hele projektet, mens din styrke ligger i at få alle de ting der typisk er omkring et digitaliseringsprojekt til at falde på plads. Du vil være godt hjulpet af både 8 dygtige kolleger i digitaliseringsafdelingen, der arbejder med digitalisering hver dag, og resten af Digitalisering & Its mange dygtige fagpersoner, f.eks. it-konsulenter og informationssikkerhedskonsulenter

I digitaliseringsafdelingen prioriteres samarbejde og videndeling højt. Det betyder at afdelingens relationer ud i organisationen, samt vores fælles viden om digitaliserings- og it-projekter er vores væsentligste aktiv.

Om dig:
  • Du interesserer dig for anvendelsen af it på et konceptuelt niveau
  • Du har - eller kan se dig selv opbygge – en arkitekturforståelse ift. sammenhænge mellem teknologisk fundament, it-løsninger, autoritative data m.v.
  • Du trives med at have mange bolde i luften og løse opgaver, der er kendetegnet ved stor alsidighed.
  • Du er god til at skabe relationer og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Du er god til at tilegne dig ny viden
     
Kvalifikationer:
  • En relevant videregående uddannelse eller tilsvarende kompetencer inden for digitalisering
  • Erfaring med digitalisering og implementering af digitale løsninger eller lyst til at arbejde med området
  • Kendskab til teknik- og miljøområdet eller lyst til at lære det at kende
  • Erfaring med projekter og evne til at drive opgaver fra start til slut

Om det praktiske:

Samtaler forventes afholdt den 22. og 23. juni 2023

Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstid og ansættelse 1. august 2023.
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante organisation.
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne leder af Digitalisering Anders Malling Aaboer på tlf. 76 16 12 79.
 
Ansøgningsfrist:
18. juni 2023
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://esbjerg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=64d19fbc-0a6a-47ce-b9fd-8027023bbaa2

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841822

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet