EFTERLYSNING! Alsidigt supermenneske, med lysten og evnen til at varetage HR funktion søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er dit overblik skarpt som falkens og er dit drive på niveau med tempoet i formel 1? Formår du med dit rummelige, empatisk væsen at indramme virksomhedens værdier samtidig med at du har fokus på fremdriften? Trives du samtidig med en enorm fleksibilitet, i en rolle hvor du som HR-koordinator bliver vores administrative omdrejningspunkt og hvor du skal agere i rollen som sparringspartner til ledelsen og mellemledere? Så læs lige med her! 

Lige nu har vi en åbning til dig der med din strukturerede tilgang til opgaverne og din naturlige lyst til at hjælpe hvor behovet er, helt naturligt vil passe ind.

 

Hvilken virksomhed skal have fornøjelsen af mig? Og hvorfor skal jeg netop vælge jer?

Det skal vi, hos Kids-world! Vi er en spændende virksomhed, i en rygende udvikling. I dag er vi en af Danmarks største onlineforhandlere af bl.a. sko, legetøj, samt tøj til børn, babyer og teenagere. Vi beskæftiger i dag lidt over 100 medarbejdere, og forhandler mere end 580 forskellige brands med salg til både ind-og udland. Vi opererer pt. på 9 forskellige markeder, og så holder vi til i Esbjerg, hvor vi har samlet alle afdelinger in-house.

 

Hvordan kommer min arbejdsdag til at se ud?

Du skal have det godt i dit eget selskab, da du selvstændigt kommer til at udgøre HR-afdelingen, hvor vi forventer du tager ejerskab for bl.a. hele paletten af HR-administrative opgaver, lige fra planlægningen til eksekveringen. Din arbejdsstation bliver i forlængelse af to andre afdelinger, så du kommer ikke til at spise alt kagen (der ugentlig bliver medbragt) alene. Du får en stor berøringsflade rundt i virksomheden, og skal derfor på alle niveauer formå at være lyttende, motiverende i din tilgang samt løsningsorienteret. 

 

Dine arbejdsopgaver bliver alsidige, og kommer bl.a. til at være: 

  • Rekruttering – Fra det helt tidligere stadie med udarbejdelse af jobopslag, til udvælgelse af kandidater, afholdelse af jobsamtaler og kontraktudarbejdelse.
  • At holde dig ajour med lovgivning, overenskomst osv.
  • At bidrage til løbende udvikling af medarbejdere/mellemledergruppe/organisation osv.
  • Ajourføring af diverse såsom personalehåndbog, dokumenter, lister osv.
  • Alle aktiviteter i HR-årshjulet, såsom MUS, lønsamtaler, opfølgningssamtaler osv.

 

Vi ser desuden rigtig gerne at du:

  • Har erfaring med HR-administration
  • Har kendskab til arbejdet med lovgivning som funktionærloven, ferie-og barselsloven, ansættelsesbevisloven osv. 
  • Har kendskab til overenskomst
  • Har stærke kommunikationsevner, både i tale og på skrift. 
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og formår at sætte retning for afdelingen

Der kan være flere veje ind til stillingen, vigtigst for os er at du har gå-på-mod og lysten til at blive en del af Kids-world. 

 

Skal vi tage hinanden i hånden og vandre gennem arbejdsdagen sammen? 

Din arbejdsplads bliver på vores domicil i Esbjerg – Vi vil gerne have fornøjelsen af dig så meget som muligt, men du skal vide at der også er plads til at du, når dagen og opgaverne tillader det, har mulighed for at arbejde hjemmefra. 

Vi er en familieejet virksomhed med værdierne på plads. Vi har en stor respekt for både os selv, og ikke mindst andre. Vi har hjertet med i alt vi foretager os, og dét vil du komme til at mærke helt fra start. Vi kommer ikke til at kigge dig over skulderen, du vil derfor opleve en stor frihed vi forventer du trives med. 

Udover din lønpakke som vi tager en snak omkring ud fra dine kompetencer, kan du også se frem til:

  • Stor fleksibilitet i hverdagen samt egen bestemmelse over din arbejdsdag
  • Fritvalgsordning, pension og feriefridage
  • Mulighed for sundhedsforsikring og en yderst fordelagtig frokostordning.
  • Frugt, the og kaffe til du revner eller ikke orker åbne munden mere
  • Farlige gode rabatter i shoppens varesortiment
  • Skønne dedikerede medarbejdere der glæder sig til at høre om din weekend, og skåle med dig til en af vores mange årlige sociale arrangementer

Vi venter i spænding på at høre fra dig, og ser frem til at læse din ansøgning og CV som du kan sende via linket. For at vi ikke går helt skævt af hinanden, vil vi gerne have du inkluderer dit forventede lønniveau.

Stillingen er på 30 timer i ugen. Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den helt ideelle HR-koordinator til at binde sløjfen på værket 😊

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Annette Nielsen på tlf. 32 17 35 75 - Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Kids-world, Smedevej 6, 6710, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet