Eftersøgt 31-årig mand anholdt i Varde

dato

Politiet har nu anholdt begge eftersøgte mænd efter overfald i Varde i oktober

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdt lørdag den anden af to mænd, der blev eftersøgt efter et overfald i Varde.

 

Syd- & Sønderjyllands Politi fik klokken 15.41 onsdag den 22. oktober en anmeldelse om knivstikkeri i Storegade i Varde og anholdt efterfølgende tre mænd. To mænd på 23 og 31 år blev sigtet for grov vold mod en 27-årig mand. Den 27-årige mand blev sigtet for grov vold med kniv mod den 23-årige og den 31-årige mand. De tre sigtede blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor den 27-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger.

 

Den 23-årige og den 31-årige blev løsladt i grundlovsforhøret, men Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi kærede kendelsen, og Vestre Landsret omgjorde den. Politiet eftersøgte derefter de to mænd.

 

Den 23-årige mand blev anholdt i Aabenraa torsdag den 6. november klokken 18.20. Lørdag den 8. november klokken 01.04 blev en 31-årig mand anholdt. Han har efter politiets opfattelse tilknytning til rockergrupperingen Comanches.

 

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi