Ekstern lektor til obligationsret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, og med tjenestested i Esbjerg, vil en stilling som ekstern lektor til faget Dansk og International Obligationsret være ledig til besættelse den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.

Den eksterne lektor skal, i samarbejde med den fagansvarlige på instituttet og eventuelt øvrige undervisere, varetage undervisning, herunder udarbejde opgaver og andet materiale til undervisningsbrug og eksamination i faget.  Arbejdsopgaver og timeantal aftales med den fagansvarlige på instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning hvert semester.

Faget Dansk og International Obligationsret er placeret på jurauddannelsens 3. og 4. semester. Undervisningen angår fagets danske del, således at den eksterne lektor skal undervise i dansk obligationsret.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren kan dokumentere en bred viden om og erfaring med obligationsret. Det vil ligeledes være en fordel, at ansøgeren har erfaring med undervisning eller anden formidling af juridiske emner, men det er ikke afgørende.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring inden for fagets områder eller en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.
Jurauddannelsen i Esbjerg optog det første hold studerende i 2023. Uddannelsen er således stadig ved at blive indfaset. Stillingen indebærer mulighed for at være med til at præge studiemiljøet og udvikle jurastudiet i Esbjerg.

Man kan læse mere her:

https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/jura-esbjerg

Juridisk institut i Esbjerg er ved at opbygge et juridisk miljø. Pt. er der tilknyttet 3 professorer, 2 lektorer og 2 adjunkter samt en ekstern lektor. Snart ansættes en ph.d.-studerende.

Yderligere oplysninger om stillingen og den juridiske forskning og undervisning ved Syddansk Universitet kan på fås på internetadressen www.sdu.dk/sam eller ved henvendelse til adjunkt Louise Damkjær Christensen ldi@sam.sdu.dk.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for [Ekstern lektor, undervisningsassistent], som den er beskrevet heri.
 

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.

 Ansøgning og CV må max. fylde 10 MB i alt.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

OM OS

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddank Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet. De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen. Værdi, kvalitet, talentfulde menneskser og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.


Læs mere om SDU

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (0-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Syddansk Universitet, Degnevej, 6705 Esbjerg Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet