I påskeferien deltog 16 elever fra Esbjerg Gymnasium i Euroschoolssport i Maubeuge, Frankrig. Her konkurrerede de i forskellige sportsgrene såsom badminton, basketball og Hyrox mod elever fra flere europæiske lande som Frankrig, Belgien, Polen og Grækenland.
Deltagerne præsenterede et kulturelt indslag og serverede dansk mad og drikke samt fik mulighed for at udforske Lilles kunstmuseum i løbet af kulturdagen. Opholdet hos værtsfamilier gav dem også muligheden for at skabe internationale venskaber. Rejsen blev gjort mulig med støtte fra Young Drivers Køreskole Esbjerg.