Endelig! FC King George henter den første sejr i slutspillet: "Jeg er imponeret over mit hold!"

Profilbillede
dato

Efter en lang række kampe uden sejr lykkedes det endelig for FC King George at hente en vigtig triumf i slutspillets 7. kamp, hvor de besejrede Brabrand IF med 2-0.

Lørdagens opgør, der fandt sted på Veldtofte Idrætspark, blev et afgørende øjeblik for holdet. Træner Morten Svane udtrykte sin lettelse og begejstring over sejren:

“ENDELIG! Jeg er imponeret over mit hold, virkelig en flot og fortjent sejr. Manglede 6 spillere på grund af skader og afbud, så igen vidste det, at der skulle en stor indsats fra pigerne til at få point med fra kampen."

FC King George har spillet mod Brabrand i Esbjerg to gange før - i foråret 2022 i Kvindeserien Vest med sejr på 2-1, og i efteråret 2023 i 2. divisionen med sejr på 2-1. Svane roste holdets attitude og karakter:

"Vi viste stor karakter, stor mod i vores spil samt vilje i duellerne samt godt fodboldspil. Jeg er meget glad for sejren og indsatsen, fordi det var tiltrængt for os alle sammen i truppen. Oven i det, så redder vores keeper et straffe efter 87 minutter, hvilket afværgede en nervøs afslutning på kampen."

Et fodboldmirakel kræves
Derfor var der bestemt positive tegn at bemærke i kampen, ifølge træneren:

"Vores indstilling til dagens kamp var markant anderledes i dag, lige fra opvarmning til starten på kampen. Der var en helt anden stemning på holdet og på banen, som virkelig var fed at være vidne til. Der blev kæmpet for hinanden, og det var dejligt at se udefra, fordi det har manglet i de forgående kampe."

"Men jeg har hele tiden sagt, at når vi rammer vores topniveau, så er vi lige så gode som de andre hold i rækken og hører til i 2. divisionen, desværre for os så har der været for langt til det topniveau og et alt for lavt bundniveau. Sandheden er dog, at vi skal finde et stort fodboldmirakel for at overleve i 2. divisionen, hvor vi skal vinde resten af kampene, og Kolding IF skal tabe resten, for at vi overlever."

Stærk indsats af Mølsted, Djuve, Christensen og Madsen
Træneren fremhævede også en række spillere for deres præstation: 

“Simone Mølsted, vores keeper som tager et straffe og holder nullet, hun viste stor ro og mod i hendes spil med bolden i dag. Jenny Djuve, som bare bliver bedre og bedre, hun blev fortjent kampens spiller. Hun har virkelig taget kæmpe skridt i denne sæson, og på hendes nye plads i forsvaret spiller hun fremragende. Natasja (Nat) Christensen, som for 3 år siden spillede 7-mandsfodbold, bliver bare ved med at overraske, og sparker igen et flot mål i kassen. Hun har i den grad udviklet sig til en god spiller og profil for holdet både på og uden for banen."

"Mette Madsen, holdets hård hund, også set ud fra antal gule kort, men hun kom til klubben som en lidt forsigtig person og vidste ikke helt om hun havde niveau til at være med, MEN det har hun i den grad. Hun er vores vagthund som bare stopper alt, der kommer i nærheden af hende, og virkelig er stærk og solid forsvarsspiller, så hun er på rekordtid blevet en vigtig brik for vores hold.”

Man kunne mærke, at alle folk var der i dag
En af holdets spillere, Sofie Monberg, delte også sin reaktion på kampen:

“Jeg synes vi har en kanon opvarmning, man kan mærke alle folk var der i dag. Vi formår at hive hinanden op under opvarmning, og alle mand er klar på sin opgave. Vi snakker om et højt pres, sidde tæt og vinde vores dueller - og den aftale holder vi til punkt og prikke i dag. Vi arbejder stenhårdt for hinanden, har hinandens ryg og har en masse lyd på."

"Så er vi så heldige at have Esbjergs bedste kvindelige målmand, der i de sidste minutter piller et straffespark, hvilket gør, at vi holder dem ude af kampen. Vi er blevet enige om, at vi intet har at tabe, hvilket også gør, at vi kan spille lidt mere frit! Der er 12 point tilbage at jagte, og i dag tog vi de første 3 på vejen.”

Med denne sejr i bagagen kan FC King George se frem til deres næste utroligt vigtige opgør mod Kolding IF på Veldtofte Idrætspark lørdag den 1. juni klokken 12:00.

"Det skal siges, at vi bruger de sidste kampe til at prøve ting af, for at se om ting fungerer på den måde, men også med henblik på næste sæson, hvor det hedder EfB - Pige/Dameafdeling. Her skal der startes et nyt projekt op, og tavlen skal vaskes ren, så vi skal starte på en frisk. Derfor ville det være fedt at se pigerne på en ny måde i spillet og formation."

"Så det nye projekt og trænere kan starte med god energi og et hold, som er sprængfyldt med selvtillid," slutter Morten Svane.

Kampens resultat: 2-0 til FC King George
Række: 2. Division Kvinder Slutspil

Mål
43'1-0Line Olsen
80'2-0Natasja (Nat) Christensen
Kilde: Træner Morten Svane, FC King George - 2. Division Kvinder Slutspil