Er du socialpædagog og faglig bevidst?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Og stand til at reflektere over egen praksis?
Så læs endelig videre….

Vi leder efter en socialpædagog til Åmoseparken 3, som ønsker at deltage aktivt i vores udvikling og kvalitetssikring.
Du skal kunne bevare og udstråle ro og overblik, ikke mindst i tilspidsede situationer.
En faglig nysgerrighed, samt gode samarbejdsevner, både ift. borgere, pårørende og kolleger er ligeledes noget, som vi synes rigtig godt om, at du besidder. 

Åmoseparken 3 er et kommunalt bo- og aktivitetstilbud under Udviklingscenter Vest.
Her bor 16 borgere i alderen 25-65 år fordelt på to afdelinger. De har individuelle udfordringer og behov. Fælles for dem alle er, at de har en kognitiv funktionsnedsættelse.

Hos os er der ikke mange dage der er ens, men det gør også at hverdagen er spændende og afvekslende. Det er derfor vigtigt, at du kan veksle mellem at arbejde struktureret og fleksibelt.
Vi er et hus, hvor der er arbejdsglæde og hvor din faglighed kommer i spil.
Vi har spurgt dine måske kommende kollegaer, hvad det bedste ved at arbejde på Åmoseparken 3 er og de svarede:

”Humor! Hvis du går sur på arbejde, så går du i hvert fald glad hjem” (SSA, 38 år)

”At vi vælger at investere i vores arbejdsmiljø. Vi spiller hinanden gode og kan også godt lave ting sammen i vores fritid (Socialpædagog, 33 år)

”Vi har stor indflydelse og medbestemmelse, både i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver” (SSH, 42 år)

Vi kan tilbyde:
• 30-32 timer pr. 1. marts 2024 eller hurtigst derefter.
• Dag- og aftenvagter, samt hver 2. weekend.
• Medbestemmelse i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver.
• Indflydelse på egen arbejdsplan via ønskesystem.
• Fagprofessionelle kolleger, som samarbejder tværprofessionelt.
• Et grundigt introduktionsforløb, uanset om du er nyuddannet eller har flere års
   erfaring, samt mulighed for nye kompetencer, i form af efteruddannelse.
• Kolleger, som interesserer sig for dig og sparrer med dig i kendte og ukendte
   problematikker og en mentor, som støtter og vejleder dig i tværfaglige opgaver og
   hjælper dig på plads i tilbuddet.
• Et kontinuerligt fokus på, og indsats for, det gode arbejdsmiljø, som vi går langt for
   at bevare.
• Regelmæssige gruppemøder, personalemøder og en pædagogisk dag
   hver 4. uge.

Mere om Udviklingscenter Vest
I Udviklingscenter Vest driver vi 22 botilbud og ni aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Desuden sørger vi for støtte til borgere i egen bolig. Vi er ca. 520 engagerede medarbejdere, og i vores bo- og dagtilbud støtter vi i alt ca. 700 borgere.

Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kolleger og med andre i resten af organisationen.

Du har også mulighed for at læse mere på vores hjemmeside: https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/hvem-er-vi-i-udviklingscenter

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Jane Tang, tlf.: 51 49 39 50.
Vi ønsker 1 medarbejder, der kan tiltræde 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er på 30-32 timer/ugentligt.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.


Ansøgningsfrist: Den 18. februar 2024.
Ansættelsessamtaler Der afholdes samtaler den 23. februar 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk: klik op ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Esbjerg kommune, Åmoseparken 3, 6710 Esbjerg V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet