BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en salgschef med maskiningeniørbaggrund til ingeniørvirksomheden Akkerman. Din opgave vil være at udvikle salget af ingeniørydelser til industrivirksomheder på Sjælland.
Om jobbet
Vi søger en forretningsorienteret salgschef med stærk drivkraft og engagement til at lede Akkermans salgsaktiviteter på Sjælland. I denne rolle vil du arbejde med salg til eksisterende kunder, tilbyde teknisk rådgivning på højt niveau og kontinuerligt udvikle kundeporteføljen gennem opsøgende og relationsbaseret salg. Jobbet indebærer ikke personaleansvar.
Primære ansvarsområder:
- udvikle og eksekvere salgsstrategier med ansvar for at nå budgetmål
- selvstændigt planlægge og gennemføre kundebesøg hos både eksisterende og nye kunder
- drive forretningsudvikling ved at identificere og udvikle nye kunder i udvalgte segmenter
- følge op på kunder og salgsprocesser på en struktureret måde.
Forvent at rejse til hovedkontoret i Odesa 1-2 gange årligt, når rejser til Ukraine igen er sikre.
Om virksomheden
Akkerman har siden 2013 leveret løsninger til industrielle virksomheder i Danmark og EU. Virksomheden kombinerer strategisk forretningsforståelse med avancerede ingeniørkompetencer og spiller en afgørende rolle som ekstern leverandør af ingeniørydelser for kunderne. Akkerman er danskejet og beskæftiger over 100 ingeniører og programmører på kontorer i Odesa, Kyiv, Lviv og Kharkiv. Læs mere om Akkerman her.
Din profil og kvalifikationer
Vi søger en person med erfaring inden for teknisk salg og rådgivning og med en uddannelse som maskiningeniør.
Personlige kvalifikationer:
- fremragende kommunikations- og forhandlingsevner
- dygtig og professionel sælger, der når sine mål gennem kvalificeret rådgivning
- vant til at formidle og rådgive om tekniske løsninger
- initiativrig, målrettet og selvstændig.
Din bopæl er i København.
Hos denne virksomhed får du
Du kan glæde dig til en hverdag, der byder på spændende opgaver, og hvor du i meget stort omfang er med til at præge udviklingen i en vækstorienteret virksomhed. Du får reference til virksomhedens direktør, som assisterer dig i salgsarbejdet. Du vil blive taget godt imod, og du vil få en ordentlig introduktion til jobbet, herunder arbejdsopgaver, virksomhedskultur og kollegaer, så du hurtigt kan blive en del af holdet.
Du tilbydes en konkurrencedygtig gagepakke, som består af fast løn og resultatløn med meget attraktivt indtjeningspotentiale, bil på gule plader, hjemmekontor m.v.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lang Partners ApS, Torvet, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096854