Erfaren sygeplejerske til gynækologisk ambulatorium søges i Esbjerg

dato

Sjælden udbudt stilling som sygeplejerske til Ambulatoriet for Kvindesygdomme på Esbjerg Sygehus Brænder du for gynækologisk sygepleje, og drømmer du om en hverdag med faglig variation, ansvar og stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter. Ambulatoriet for Kvindesygdomme på Esbjerg Sygehus søger en engageret og erfaren sygeplejerske til en fast stilling – gerne med kompetencer inden for almen gynækologi og urininkontinens. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, og ønskes besat pr. 1. August 2026 eller efter aftale.

Om os: Vi er et aktivt og dynamisk ambulatorium med 4–6 ambulatoriestuer i daglig drift. Her møder du en varieret hverdag med udredning, behandling, pleje og sundhedsfremme inden for bl.a. urininkontinens, underlivssygdomme og almen gynækologi.

På sigt kan du få mulighed for at varetage selvstændige sygeplejeambulatorier, og bliver en del af et team bestående af 5 sygeplejersker og 1 SSA, som arbejder tæt sammen med læger og andre samarbejdspartnere i et åbent og dialogbaseret miljø.

Der må forventes weekendvagter på en sengeafdeling hver 3. uge samt ved behov i ferieperioder. Som udgangspunkt vil dette blive på Afdelingen for Nyfødte og Familie, men kommer du med andre kompetencer og ønsker til afdeling, kan dette drøftes.

Vi søger dig, der:

  • Brænder for det gynækologiske speciale og værdsætter samarbejde og høj faglighed
  • Har erfaring fra gynækologi og/eller ambulatoriearbejde
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og trives i en travl hverdag
  • Formår at håndtere et stort patientflow med omsorg, overblik og tydelig kommunikation
  • Har fokus på sammenhængende patientforløb og høj patientinddragelse
  • Bidrager aktivt til trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
På Esbjerg Sygehus tænker vi det hele menneske – Patienten først.

Vi tilbyder:
  • Individuel og grundig introduktion tilpasset dine kompetencer
  • Dygtige, engagerede og erfarne kolleger
  • Mulighed for selvstændige sygeplejeambulatorier
  • En alsidig og meningsfuld hverdag i et lærerigt og inspirerende miljø
  • Et stærkt socialt og tværfagligt fællesskab
  • Tavlemøder, arbejdsgrupper og løbende kvalitets- og forbedringsarbejde, hvor alle bidrager til processen
  • Gruppecoaching for nyansatte i Kvindesygdomme og Fødsler.
Yderligere information: For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Henriette Klitaa på tlf. 21309830.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 7/6-26. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9fd28274-0f3e-43cc-979c-ced5d247dd72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet