Etablering af midlertidigt militært område i Esbjerg

dato

Etableringen sker i sammenhæng med det danske forsvars bidrag til NATO´s tilstedeværelse i Letland<br><br>​

Syd- og Sønderjyllands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn fra den 16.-19. december 2024. 

 

Etableringen af det midlertidige militære område sker i sammenhæng med det danske forsvars bidrag til NATO´s tilstedeværelse i Letland, hvor militært materiel kommer retur til Esbjerg og skal transporteres videre. Det midlertidige militære område bliver bevogtet af Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.

 

Man kan i perioden forvente øget transport fra havnen af militært materiel. Der vil være tydelig skiltning/afspærring, og det midlertidige militære område vil være spærret af for uvedkommende.

 

Det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er ISPS-sikkerhedsområde (International Ship and Port Facility Security), hvor der ikke er offentlig adgang. I en del af perioden vil det midlertidige militære område også omfatte en del af havnebassinet.

 

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi