BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores første kliniske sygeplejespecialist, som vil være med til at lede udviklingen af sygeplejen både til de nyfødte – og mødrene, herunder sikre kvaliteten i klinisk praksis og arbejde med implementering af den nyeste viden inden for det neonatale – og obstetriske speciale? Så er det lige dig, som vi søger. Det er en nyoprettet funktion, som du vil kunne være med til at forme. Du vil blive en del af et engageret team bestående af afdelingens tværfaglige personale, den specialeansvarlige i obstetrikken, den daglige koordinator, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, oversygeplejersken, afdelingsledelsen i såvel obstetrisk – og pædiatrisk regi samt relevante tværsektorielle samarbejdspartnere.
Vi er en afdeling med fokus på den faglige udvikling – og naturligvis, som følger af dette, kompetenceudvikling af såvel nyt, som mere erfarent personale. Vores obstetriske mødre og neonatale børn behandles og plejes på familiestuer samlet i afdelingen, couplet care, hvilket giver en god kvalitet og sammenhæng for de indlagte familier. Vi har fokus på Familiecenteret Sygepleje, hvor individuel kommunikation og vejledning til hele familien er i centrum, idet faderen / partneren også tilbydes ophold i afdelingen. Ligeledes praktiserer vi Tidligt Hjemmeophold (THO) forløb til præmature børn og forældre.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse pr. 1.juni 2024 eller efter nærmere aftale. Der forventes, at du er i plejen den første måned og herefter indgår du i vagtdækningen, som sker i samarbejde med oversygeplejersken, du arbejder hver 3. weekend. Der planlægges således, at der er tid til udviklingsorienterede – og administrative opgaver (50% er administrativ og 50% i klinikken). Dog vil der i ferieperioderne være mindre administrativ tid.
På Nyfødte og Familie indlægges:
- Raske og syge mødre, der har født
- Præ – postoperative patientforløb ved kejsersnit
- Familier med syge og for tidligt fødte børn fra 28. graviditetsuge
- Børn og mødre, der genindlægges op til en måned efter fødslen
Nyfødte og Familie er organiseret under afsnittet for Kvindesygdomme og fødsler og har 22 familiestuer. Der er tætte samarbejdsrelationer med Fødsler, Svangre – og Børn/Ungeafdelingen. Afdelingens plejeform er tildelt patientpleje, hvilket skaber mulighed for tætte relationer med familierne og kontinuitet i pleje og behandling, hvilket er til gavn for både familier – og personalet. Dette appellerer til en stor grad af selvledelse for den enkelte ansatte, hvilket gøres med en selvfølgelighed og respekt for faglighed og patientinddragelse. Læring er et af nøgleordene på Nyfødte og Familie, hvorfor der netop er ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Dialog, sparring og daglige møder /samling ses, som en del af læringen og den faglige udvikling. Vi arbejder dagligt med et fast stuegangskoncept i såvel det obstetriske, som det pædiatriske speciale. Den daglige koordinator er med til at sikre (med sit overblik og opgaveløsning), at personalet kan fokusere på pleje og behandling af patienterne. Vi er dedikerede, nysgerrige, engagerede og målrettede i pleje og behandling af vores familier – og har et ønske om at udvikle specialerne til alles glæde, patienter, pårørende, og personale. Det tværfaglige samarbejde afspejler, at det er ”vores” fælles patient. Afdelingen er praktiksted for sygepleje - og jordemoderstuderende.
Som klinisk sygeplejespecialist, skal du arbejde med praksisnær udvikling:
- Være rollemodel og supervisor i klinisk praksis
- Sparringspartner til afdelingens nøglepersoner samt afdelingsledelserne
- Udøve klinisk sygepleje i afdelingen med særlig fokus i Neo.
- Tage fagligt ansvar for at sikre patienten / familien optimal sygeplejekvalitet inden for specifikke kliniske områder og patientforløb
- Implementere og forankre selvstændige sygeplejefaglige tiltag. Samarbejde tæt med den specialeansvarlige i obstetrikken, læger i pædiatri og obstetrik, koordinator og oversygeplejerske, når dette er aktuel
- Facilitere udvikling af sygeplejepersonalets kliniske kompetencer, her i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige, koordinator, specialeansvarlige og oversygeplejerske
- Sikre tværfagligt samarbejde omkring klinisk praksis, således at patientforløbene koordineres - og kvalitetssikres af alle faggrupper
- Opsøge og vurdere forskningsresultater samt initiere implementering i praksis
- Initiere mindre forskningsprojekter, der relateres til klinisk praksis, giver ny viden og er relevant for Nyfødte og Familie. Evt. i samarbejde med forskningsenheden eller afdelingens læger
- Udarbejdelse af kliniske instrukser / retningslinjer efter behov
- Funktionen er overordnet, som klinisk sygeplejespecialist i begge specialer, dog med særligt fokus på neonatalogi. Funktionen er dynamisk - og vil kunne ændre sig på sigt, afhængig af behov
- En inspirerende afdeling med to specialer, hvor du får et individuelt oplæringsforløb
- Samarbejde med engagerede og dygtige kolleger og en ledelse, der ønsker udvikling
- Et godt og harmonisk arbejdsmiljø, hvor kollegial samarbejde og interesse er hinandens forudsætninger
- Mulighed for at gennemføre egne kvalitetsudviklingsprojekter eller forskning under vejledning
- Tæt samarbejde med den specialeansvarlige, den daglige koordinator og oversygeplejerske samt læger i de to specialer og afdelingsledelsen
- En funktion, som du kan være med til at forme – samt relevant uddannelse på sigt
- En ledelse, som ser dig, som en værdifuld medspiller i et gensidigt samspil
- Autorisation som sygeplejerske
- Minimum 4 års erfaring inden for specialet
- Videreuddannelse f.eks. kandidat i sygepleje, Master i klinisk sygepleje eller sundhedsfaglig kandidat, eller uddannelse erhverves på sigt, efter aftale med ledelsen
- Har dybtgående teoretisk viden og kundskab til faget og gerne til specialet – neonatalogi
- Har erfaring med kvalitetsudvikling, projekt – forbedringsarbejde
- Brænder for sygeplejen og har lyst til at bygge bro mellem teori og praksis
- Har pædagogisk indsigt og er en dygtig formidler, både i større grupper og 1:1
- Evner selvledelse og er opsøgende i fht. indsatsområder og arbejdsopgaver
- Ser sig selv som iværksætter af initiativer, der sikrer patienterne en sygepleje, baseret på den nyeste viden, opnået gennem praksis – udviklings – og forskningsbaseret arbejde
- Har høj samarbejdsevne – og sociale kompetencer, udviser individuel kollegial interesse, omsorg og bevidsthed
Ansøgningsfrist er den 15. maj 2024. Vi indkalder til samtaler i uge 21, den 22. maj 2024.
For yderlig information om stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Bolvig Christensen på tlf. 20 53 73 85 eller pr. mail: helle.bolvig@rsyd.dk eller Chefsygeplejerske Tina Lykke Schmidt 21 43 84 36.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Sygehuset:
Esbjerg Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Grindsted Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032945