BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aflastningstjenesten er en forening tilknyttet KFUM og KFUK, der via frivillige hjælper alvorligt syge, døende og pårørende i private hjem, i grupper, på plejecentre, Spangsbjerg og hospice Sydvestjylland.
Da vores halvtidskoordinator har valgt at stoppe, søger vi en ildsjæl, som har lyst til at forsætte udviklingen af Aflastningstjenestens arbejde sammen med daglig leder.
Du skal stå for koordinering af opgaverne i Esbjerg afdelingen, der omfatter aflastning af pårørende, besøgstjeneste, vågetjeneste, pårørendegruppe, frivillige på plejecentre og Psykiatrisk sengeafsnit på Spangsbjerg.
Du får kontor på KFUM og KFUK i Kirkegade 70 i Esbjerg. Vi arbejder med et velfungerende intranetsystem, hvor du får et godt overblik over opgaver og frivillige. Arbejdet vil foregå i et tæt samarbejde med daglig leder.
Opgaverne som frivilligkoordinator:
- Rekruttere, koordinere, instruere, vejlede og støtte frivillige
- Visitere i hjemmene til de forskellige opgaver
- Virke samlende og inspirerende på frivillige
- Yde støtte og sparring til frivillige
- Frivilligkoordinator for frivillige på psykiatrisk sengeafsnit på Spangsbjerg og på plejecentre
- Planlægge og deltage i møder, kurser og undervisning for de frivillige
Kvalifikationer:
- Du besidder et godt overblik, er fleksibel og selvstændig, da du planlægger din egen arbejdsdag
- Social eller sundhedsfaglige kompetencer, viden om- og erfaring i arbejdet med mennesker
- Gode samarbejdsevner
- Gerne IT- kundskaber og administrativ erfaring
- Der kan forventes møder udenfor normal arbejdstid
Stillingen er på 20 timer, men der kan aftales andet.
Løn efter aftale, der ydes et rådighedstillæg.
Stillingen ønskes besat fra den 1. oktober eller snarest derefter.
Hvis du er interesseret, kan du læse mere på www.aflastningstjenesten.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos daglig leder Ingrid Bang på telefon 23355210.
Ansøgningsfrist torsdag den 12. september og ansættelsessamtale forventes i uge 38.
Ansøgning sendes til Aflastningstjenesten på mail til Ingrid@aflastningstjenesten.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Esbjerg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (18-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aflastningstjenesten, Kirkegade, 6700 Esbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101737