Fuldtidsstilling i sterilcentralen med varieret arbejdsdag på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Logistikafdelingen søger pr. 1. januar 2025 ny medarbejder til Sterilcentralen på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Stillingen er en fastansættelse på fuldtid, 37 t/uge. Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og arbejdsmiljø. Vi er 20 dedikerede og motiverede kolleger. En god blanding af mindre og meget erfarne kolleger af begge køn.

Vi er en service- og produktionsafdeling, vores kerneopgave er genbehandling af kirurgiske flergangsinstrumenter i form af forbehandling, rengøring, kontrol, pakning, emballering, mærkning og sterilisering.
Det er forskellige typer af opgaver, som fordrer god fysik, da vi flytter mange instrument containere med vægt op til 10 kg, desuden fordrer jobbet sans for detaljer og overblik.

Vi arbejder med dokumentation og sporing af instrumenter ved hjælp af elektronisk sporbarhedssystem. Vi indgår i et tæt samarbejde med operationsgangen og øvrige afsnit, som anvender sterile flergangsinstrumenter. Vi arbejder ud fra de Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR).

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, samt at have en afdeling med høj faglig kvalitet i alt hvad vi gør. Vi forventer, at du bidrager positivt og konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, samt kan arbejde struktureret i en travl hverdag.

Dine arbejdsopgaver:

Vil skifte mellem:

  • At hente/bringe instrumenter ude i huset
  • Manuel forbehandling/vask af instrumenter i modtageområdet
  • Kontrol og pakning af instrumenter i containere, laste til autoklaver
Nogle dage går du mange skridt, andre dage står du mere stille, hvor arbejdet bl.a. indebærer gentagne bevægelser og løft.

Alt efter dine tidligere erfaringer vil oplæring forventeligt tage ca. 3 mdr., og foregår som sidemandsoplæring. I oplæringsperioden arbejder du primært i dagvagt

SVS Esbjerg er et akut hospital, derfor vil der i vores produktion i perioder være meget travlt, andre perioder mere stille – det skal du kunne agere i.

Din arbejdstid:
Arbejdstiden er skiftende, ligger for øjeblikket i tidsrummet fra. kl. 7.00 til 14.30 i dagvagter og fra kl. 12.00 til 19.30 i eftermiddagsvagt. Som udgangspunkt arbejder du skiftevis en uge eftermiddag / en uge dagvagt. Alle medarbejdere arbejder ca. 1 dagvagt hver 4 - 5. søndag. Vi arbejder enkelte helligdage i dagvagt.

Hvis ansøgeren har ønske om udelukkende at arbejde i aftenvagter, kan dette eventuelt arrangeres efter oplæring. Man kan ikke udelukkende arbejde i dagvagt

Din profil:

Ønskede Kvalifikationer

  • Sundhedsfaglig baggrund og/eller kendskab til kirurgiske instrumenter er en stor fordel, men ikke en nødvendighed
  • Du trives med at arbejde i en organisation præget af travlhed, uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer – og med din positive indstilling bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Du er i stand til at arbejde fokuseret og målrettet- også med små detaljer.
  • Du er fortrolig med IT som arbejdsredskab og er teknisk minded.
Personlige kvalifikationer

  • Du er mødestabil
  • Du har fysik der kan klare håndtering af opgaver med mange løft, træk og skub, samt holde til at gå mange skridt
  • Du er aktiv og initiativrig, nysgerrig og forandringsparat
  • Du følger givne regler
  • Du er imødekommende og serviceminded
  • Du kan arbejde selvstændigt samtidig med at du indgår i arbejdsfællesskabet
  • Du er ansvarsbevidst og i stand til at arbejde ud fra korrekte hygiejniske principper.
  • Du kan problemfrit tale og læse dansk, idet arbejdsopgaverne fordrer at du hurtigt kan læse, forstå og udføre opgaven korrekt
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgnings frist: 3. november, 2024,

Samtaler afholdes i uge 45 / 46, 2024

Yderligere oplysninger, eller er du interesseret i at komme og besøge vores afdeling, er du meget velkommen. Kontakt oversygeplejerske Anette Bæk Lewkovitch på anette.baek.lewkovitch@rsyd.dk eller tlf: 79 18 55 83 mellem kl. 07.00- 14.30 for at lave en aftale.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade, 6700 Esbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130852

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet