Fysioterapeut i Psykiatrien - Gør en forskel for svært syge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du fysioterapeut og går med en drøm om at gøre en forskel for svært syge i Psykiatrien, så skal du da arbejde sammen med os. Vi forestiller os, at du er fleksjobber eller lign. Der er ikke udsigter til, at timeantallet kan ændre sig. Du kan enten arbejde 3x4 timer eller 2x6 timer om ugen.

Vi arbejder recovery-orienteret med medicinsk behandling i forhold til psykopatologien, relationsbehandling, miljøterapi, meningsfyldte aktiviteter og meget mere. Vi har et stort fokus på deeskalering og øget frivillighed i forhold til nedbringelse af tvang.

Vores kerneopgave er samarbejde med høj faglighed og relationsarbejde, som styrker patienten med psykisk sygdom til at mestre eget liv.

Afsnit A er et integreret åbent/lukket afsnit. Vi modtager patienter fra 18 år og opefter fra Esbjerg og Fanø Kommuner med alle psykiatriske sygdomme.

Vi er et nytænkende afsnit, som er fleksible i forhold til opgaveløsningen. Det er her, at denne nye funktion kommer i spil.

Dine opgaver vil være meget forskellige og alsidige. Du kommer ikke til at fungere som primær kontaktperson for patienterne.

Eksempler på opgaver:

  • Lave hold til patienterne, hvor de kan vedligeholde deres fysiske formåen
  • Lave kreative sysler med patienterne og være vidensperson i forhold til, hvordan de kreative sysler kan hjælpe i forhold til både fysisk og psykisk livskvalitet
  • Være kontaktperson for alle de nye spændende ting, vi har i støbeskeen sammen med frivillige organisationer
  • Være ressourceperson i forhold til at kunne tage patienter med i vores sanserum
  • Være nærværende i fællesarealet
  • Være behjælpelig i forbindelse med ECT
  • I øvrigt hjælpe med, hvad der er brug for i afsnittet
  • Dokumentere på patienterne i den elektroniske patientjournal, hvor du har observeret noget af betydning for forløbet, samt dine indsatser
Vores forventninger til dig:

  • Kan arbejde ind i en psykiatrisk behandlingskontekst
  • Har et højt mentaliseringsniveau
  • Kan skabe relationer til mennesker, som har det svært
  • Er nysgerrig i forhold til det, du ikke kender eller forstår
  • Kan se ting eller situationer fra flere sider
  • Har en anerkendende tilgang til patienterne og dine kollegaer
  • Ser forskellighed som en styrke
  • Har et bredt menneskesyn
  • Har en nuanceret og reflekteret tilgang til omverdenen
  • Tager ansvar i samarbejdet med patienter, pårørende og kollegaer
  • Har evne og lyst til at tilegne dig ny viden
Vi tilbyder:

Du kommer til at være en gave for patienterne, hvor du som ekstra ressource kan give personer, der har det svært et pusterum.

Derudover:

  • Mange selvstændige og udfordrende opgaver, hvor man stadig lærer nye ting selv efter mange år på afsnittet
  • Et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi støtter hinanden og lærer af hinanden
  • Debriefing, supervision og i det hele taget fokus på god mental trivsel
  • Stor medbestemmelse i vagtplanlægningen
  • Obligatoriske kurser
  • Mulighed for udviklende kurser, efteruddannelse og videreuddannelse
Om vores fælles arbejdsmiljø siger medarbejderne:

”Vi værdsætter hinandens holdninger og faglige perspektiver, selv når de er forskellige. Og så har vi bare en rigtig god personalegruppe” - Laura, specialuddannet sygeplejerske i psykiatri.



Løn er i henhold til gældemde overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 13. juni 2024. Ansættelsesstart den 1. august 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 20. juni 2024.

Yderligere oplysninger kan fås ved funktionsleder Tenna Bloch Olesen på mail tbo@rsyd.dk

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (12-12 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk afdeling Esbjerg, Gl. Vardevej, 6715 Esbjerg N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061018

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet